239 bilister fældet af fotovogn

Politiet tog mandag 239 fartsyndere i at køre for stærkt på Lolland, og resultatet blev derfor 52 klip og 6 betingende frakendelser af kørekortet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I løbet af mandagen blev hele 239 bilister afsløret i at træde for hårdt på speederen, da de ræsede forbi 3 af politiets fartkontroller på Lolland.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

52 klip og 6 betingede frakendelser

Under de 3 kontroller blev der i alt uddelt 52 klip og 6 betingede frakendelser af kørekortet.

Den første kontrol blev foretaget på Østre Landevej mellem klokken 06.13 og 10.32. Her blev den højeste fart målt til 90 kilometer i timen. I det nævnte tidsrum kørte 912 bilister forbi, og 28 af disse kan se frem til et klip, mens 3 får en betinget frakendelse af kortet.

Under den anden kontrol, som var placeret på Nakskov Landevej i Skørringe i tidsrummet 12.47 til 17.00, lykkedes det politiet at pågribe 50 ud af 443 bilister i at køre for stærkt. Der blev derfor givet 23 klip og 2 betingede frakendelser.

I den sidste kontrol, som politiet havde opstillet på Nystedvej i Toreby mellem klokken 18.48 og 23.37, blev 21 blitzet, mens den højeste fart var 117 kilometer i timen. En bilist på strækningen modtager en betinget frakendelse af kørekortet, men en anden står til et klip.


Nyhedsoverblik