20-årig sigtet for menneskesmugling - forsøgte at snige bror ind via Rødbyhavn

En 20-årig mand med bopæl i Sverige er blevet sigtet for menneskesmugling, efter han forsøgte at smugle sin bror ind i landet i en bus i Rødbyhavn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har sigtet en 20-årig mand for menneskesmugling, efter han forsøgte at snige sin 19-årige bror ind i en bus i Rødbyhavn. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Politiets udlændingekontrolafdeling tjekkede nytårsdag de rejsende i en bus, der ankom fra Tyskland til Rødbyhavn.

En 20-årig udenlandsk mand med bopæl i Sverige rejste sammen med sin et år yngre bror, men broren havde ingen gyldig rejselegitimation.

Den 19-årige bror blev derfor anholdt klokken 12.22 sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, mens den 20-årige blev anholdt og sigtet for menneskesmugling.

Begge de anholdte blev afhørt på stedet, og den 20-årige fik en bøde på 5.000 kroner og blev herefter udsendt til Sverige, mens den 19-årige blev sendt retur til Tyskland.


Nyhedsoverblik