Tilsyneladende helt umotiveret overfaldt tre unge mandag en 17-årig dreng i Nakskov.
Den 17-årige var på vej fra stationen mod Tårsvej og gik bag idrætscenteret, da han pludselig fik et knytnæveslag af en ukendt mand, der gik forbi ham. Den 17-årige faldt til jorden, og herefter sparkede en anden mand ham på kroppen, mens en tredje tog hans pengepung og tømte den for værdier.
De tre gerningsmænd beskrives som:
A: 17-18 år
80-85 kilo
Normal af bygning
180-185 centimeter høj
Mellemøstlig af udseende
Iført sort jakke af mærket Peak Performance
Iført sorte baggypants
B: 90-95 kilo
185-190 centimeter høj
Trænet af bygning
Iført sort elefanthue og grå hættetrøje
C: Mand
185-190 centimeter høj
90-95 kilo
Iført sort tøj
Benyttede et mørkeblåt halstørklæde som maskering
Politiet hører gerne fra vidner i sagen og kan kontaktes på telefon 114.