150 mennesker protesterer mod lærerfyringer

Omkring 100 mennesker demonstrerede onsdag aften mod den bebudede massefyring af skolepersonale i Lolland Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Nej til fyringer og nedskæringer på skolerne i Lolland Kommune.

Sådan lød budskabet, da forældre til skolebørn i Lolland Kommune onsdag aften demonstrerede i Nakskov imod den bebudede massefyring af personale på skolerne i kommunen.

Omkring 50 årsværk skal skæres væk, meddelte kommunen for nylig. Præcis hvordan fyresedlerne skal fordeles blandt personalegrupperne er endnu ikke kendt.

Indsamlede 1.500 underskrifter

Demonstrationen er arrangeret af facebook-gruppen ’Vi Vil Høres’, hvor knap 1.100 forældre har organiseret sig. Gruppen har endvidere indsamlet mere end 1.500 underskrifter mod kommunens sparerunde.

Arrangementet kom en smule skævt fra start onsdag aften, da der ikke var strøm til en lovet stikkontakt. Arrangementet vil dog blive gennemført som annonceret. Der vil blandt andet blive holdt seks taler – ligesom der vil blive grillet til arrangementet.


Nyhedsoverblik