¨

13 års fængsel for juledrab

Foto: TV ØST

Retten i Nykøbing Falster har idømt en 33-årig mand 13 års fængsel for drabet på 44-årige Morten Friis lillejuleaftensdag 2013.

Et umotiveret drab på stationen i Maribo lillejuleaftensdag 2013 har onsdag udløst en dom på 13 års ubetinget fængsel. Det skriver Folketidende.dk.

Lillejuleaftensdag 2013 blev den 33-årige Nicolaj Bo Andersen så frustreret over, at han havde misset sit tog, at han ville dele sin frustration med andre.

Afviste samtale

Han forsøgte at få den 44-årige Morten Friis i tale, men han afviste - og det kom til at koste ham livet. Nicolaj Bo Andersen overfaldt Morten Friis i flere omgange og tildelte ham flere dødelige stik med en kniv, både i halsen og flere steder på kroppen.

Nicolaj Bo Andersen erkendte drabet og blev dømt ved Retten i Nykøbing F.

Læs mere her.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App