112 millimeter nedbør på Lolland

Lolland fik en ordentlig skylle i aftes, og det kan ses på regnmålerne i haverne dagen derpå.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

112 millimeter vand fra oven. Det synes at være rekorden efter at især Lolland-Falster fik en ordentlig skylle i går, og der bliver i dag meldt om store nedbørsmængder og omfattende vandskader.

- Da vi tømte regnmåleren her til morgen, var der faldet 112 millimeter, fortæller Anette Vejrum Augustesen til DR Sjælland.

Skadesfirmaet SSG melder om flere vand- og slamskader i løbet af natten.

- Vi har været ude til kloakskader, hvor der har stået 40 cm. vand i kælderen, typisk slamvand, da kloakkerne ikke har kunnet følge med. Værst har det været i Nykøbing Falster, siger Peder Petersen fra SSG.

Mens nogle kæmpede med vand i kælderen kom vandet meget belejligt for haveejer Claus Dalgaard i Sorø.

- Jeg har en stor havedam og jeg nåede at samle mindst 5.000 liter vand op i store regnvandstønder i går, så jeg siger tak til Vorrherre, lyder det fra haveejeren i Sorø.

/Ritzau

 

 


Nyhedsoverblik