¨

Værtsby

Nykøbing Falster

Værtsby

Nykøbing Falster


TV2 ØST Løbet er aflyst i 2020 på grund af corona-krisen


Første søndag i maj er traditionen tro lig med løbefest. Men sådan bliver det ikke i år. Vi er blevet nødt til at aflyse løbet på grund af coronakrisen.

"Det er naturligvis ærgerligt, at vi for første gang i løbets historie må aflyse, men intet må skygge for, at vi kommer coronavirus til livs", forklarer TV2 ØST's direktør Vagn Petersen.
Rigtig mange løb og andre arrangementer flyttes i øjeblikket til senere på året, og vi mener derfor ikke, at det giver mening, at presse TV2 ØST Løbet ind i en i forvejen hårdt presset kalender.

Allerede tilmeldte vil automatisk få deres deltagergebyr refunderet.

Vi ses næste år
Selvom løbet aflyses i år, skal I ikke snydes for et smukt løb i Nykøbing Falster og omegn. Derfor kan vi allerede nu love, at TV2 ØST Løbet vender tilbage 2. maj 2021 med afgang fra torvet i Nykøbing Falster, ligesom vi havde planlagt det i år. Og man kan allerede nu tilmelde sig.
"Det er brandærgerligt at måtte aflyse løbet, hvor de lokale løbeklubber havde lavet nogle fantastiske ruter. Heldigvis kan vi bruge dem igen næste år, så vi lige nu kan bidrage til, at coronavirus kommer under kontrol”, siger Lasse Russotti, der er projektleder i DGI Midt- og Vestsjælland.


TV2 ØST Løbet er et motionsløb for alle – både store og små, trænede og nybegyndere. Og vil eller kan man ikke løbe, så er der også mulighed for at gå ruterne.
I 2019 deltog over 2.000 i løbet i Ringsted.

TV2 ØST Løbet er mere end et løb - det er en oplevelse.
Start og mål bliver den 2. maj 2021 på torvet i Nykøbing Faster, hvor der vil være masser af aktiviteter under hele løbet - også for dem, som bare kommer med for at kigge.
Ruterne kommer til blandt andet at gå over Frederik den 9. bro til Lolland-siden og vil blive fuld af oplevelser undervejs.
Det koster 175 kr. at deltage - dog kun 75 kr. før børn til og med 12 år
Du kan igen i 2021 sikre dig en af de attraktive TV2 ØST Løbs T-shirts, ved at tilmelde dig løbet, inden den 13. april 2021 kl. 09.00. Online tilmeldingen vil herefter fortsat være åben, men det vil ikke være muligt at få en T-shirt med i prisen.
Der bliver taget tid på alle deltagere og man kan efterfølgende selv udskrive et diplom fra DGI’s hjemmeside. Alle børn under 12 år modtager en flot medalje, når de har gennemført løbet - uanset distance.

TV2 ØST har sammen med DGI arrangeret TV2 ØST Løbet siden 2007, og deltagerantallet har været støt sigende. Løbet skifter værtsby med jævne mellemrum og har således været forbi Næstved, Kalundborg, Holbæk, Vordingborg og altså Ringsted.
I 2021 arrangeres løbet i Nykøbing Falster i samarbejde med Guldborgsund Kommune og Gudborgsundløberne og Guldborgsund Triathlon Klub.

INFO til alle tilmeldte:

Alle tilmeldte får en mail den 27/3-2020 med oplysninger om aflysningen og proceduren om tilbagebetaling af deltagergebyret.
Hvis du ikke har fået en mail, så tjek eventuelt dit spamfilter.

Deltagergebyret: bliver tilbageført til din konto inden for fem hverdage.

Du skal altså ikke foretage dig noget.

Opstår der alligevel spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe dig - skriv til: lasse.russotti@dgi.dk






Sponsorer og samarbejdspartnere: