Støj på jobbet kan gøre os syge

Summen, larm og støj er blevet et fast irritationsmoment i vores hverdag. Og støjen kan i sidste ende gøre os syge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når kollegerne nede i den anden ende af kontoret råber og fjoller, så hæver man selv stemmen for at kunne høre, hvad der sker i telefonen. Og det får igen andre kolleger til at snakke højere.

På den måde er vi med til at starte en spiral, hvor der i løbet af dagen giver stadig mere støj på vores arbejdsplads.

- Støj er et stort problem. Det er et af de arbejdsmiljøproblemer, som allerflest klager over, siger støjeksperten Per Møberg Nielsen fra Akustik APS.

Han forklarer, at mange forventede, at der ville komme færre støjgener, efterhånden som den tunge industri flyttede ud af landet. Men i stedet har vi fået flere koncentrations- og kommunikationskrævende arbejdspladser - samtidig med, at åbne kontorlandskaber er blevet meget mere udbredte.

Støjen på arbejdet kan blandt andet forværre stress, føre til træthed og hovedpine – noget der i yderste konsekvens kan ende med at gøre os syge.

- I det øjeblik, du arbejder i støj eller dårlig akustik, hører du ikke så godt. Når du skal bruge mentale resurser på at høre, hvad der bliver sagt, er der færre resurser til at forstå, hvad der bliver sagt og til at huske det. På den måde går støj ud over trivsel og effektiviteten for kontorarbejdere, siger Per Møberg Nielsen.

Støj måles i decibel – det forkortes dB – og tit dB(A), hvilket betyder at målingen rent faktisk kun tager hensyn til den støj, som det menneskelige øre kan høre. Målingen af dB foregår efter en logaritmisk skala. Det betyder, at hver gang lyden stiger 3 dB, så bliver den i virkeligheden fordoblet.

Det kan være svært at begribe for os almindelige mennesker, der skal bruge tallene i hverdagen. Et tidspunkt, hvor man måske skal bruge en dB skala er, når man skal købe en ny opvaskemaskine.

Her er det god kutyme for sælgerne at angive støjen i dB(A) på faktaskiltet ved maskinen. Men mange har nok svært ved at gennemskue, hvad forskellen er på en dyr maskine, der larmer 48 dB(A) – og en billigere, der larmer 56 dB(A). Men i realiteten, så betyder tallene, at den billigere maskine larmer næsten otte gange så meget som den dyre.

Den logaritmiske skala betyder, at man reelt kan halvere slitagen på hørelsen ved at sænke støjen på arbejdspladsen med bare 3 dB – og samtidig reducere stress og larm. Og der er masser, som virksomheder kan gøre, uden at skulle have det helt store checkhæfte op af lommen, siger Per Møberg Nielsen.

- Foruden at sætte lydabsorberende materialer op på vægge og i loftet, kan arbejdspladsen lave en politik om at tale dæmpet i et storkontor. Eller man kan f.eks. vælge at gå bløde sko på arbejdspladsen. Men det er alt sammen noget, som man skal skræddersy til den enkelte situation, siger Per Møberg Nielsen.

Han er forundret over, at der stadig ikke i dag er et større fokus på støj.

- Mange kender ikke konsekvenserne af dårlig akustik eller støj. Ingen ville drømme om at bygge en skole uden vinduer. Men man har for eksempel i mange år bygget skoler med elendige akustiske egenskaber, siger Per Møberg Nielsen.

Denne artikel er skrevet af Lev Livet-redaktionen på TV2 ØST.

Lev Livet er et sundhedsmagasin, der fra februar 2012 sendes på TV2 ØST. Du kan finde mange flere sundhedsnyheder og se vores tv-programmer på adressen www.tv2east.dk/lev-livet/


Nyhedsoverblik