De bedste apps: Din telefon hjælper dig i gang med at løbe

Masser af gratis eller billige programmer til din mobil kan hjælpe dig i gang med at løbe. Vi finder de bedste her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mobiltelefoner er til at tale i. Men de kan også bruges til rigtig mange andre ting.

Via apps – små programmer, som man henter på telefonens markedsplads – kan man let få en perfekt løbeguide.

Udgiften kan måske løbe op i 20-30 kroner i alt, hvis man vælger de dyre versioner. Men til gengæld så får man en række avancerede funktioner direkte ind i mobiltelefonen.

Telefonerne nøjes ikke med at holde øje med, hvor langt du løber eller hvor hurtigt. Den prøver også at presse dig lidt – og kan endda også vælge musik til dig, som passer til dit løbetempo. Eller de kan måle din puls, og regne ud om du har trænet optimalt.

Man kan få løbe-apps til alle populære smartphones – men vi fokuserer på de to mest udbredte platforme – det vil sige android og iPhone.

Løbe Apps:

Endemondo Sports Tracker

Programmet er dybest set en personlig træner, der vil forbedre dine præstationer, når du dyrker sport - og involvere dine venner i træningen.

Er især godt til træning i udendørs. Programmet bruger mobilens GPS til at følge dine bevægelser, og giver dig mulighed for at konkurrere med vennerne på dine favorit-distancer.

Du kan desuden uploade dine resultater til nettet, hvor du kan analysere din træning indgående.

Programmet fås til både iPhone og Android.

Endemondo Sports Tracker er et danskudviklet program, der bruges af millioner af mennesker verden over.

RunKeeper

En stor konkurrent til Endemondo. Kan ligesom den danske fætter fås til både Android og iPhone.

Programmet bruger som Endemondo GPS til at holde styr på din træning – og kommer med gode råd undervejs.

Løbekort og lignende kan uploades på nettet – og programmet er især godt til telefoner med nogle år på bagen, da det ikke kræver en stor telefon.

Programmet er gratis på Android.

Nike

NIKE+GPS på iPhone og Nike Boom på Android er et glimrende løbeprogram, der arbejder sammen med en lille gadget i dine sko, produceret af Nike.

Programmet justerer musikken til dit nuværende løbetempo.

Skridttæller:

Accupedo til Android og All-In Pedometer til iPhone omdanner din telefon til en skridttæller - der kan være med til at holde øje med din vandring. Programmerne virker også indendørs, hvor GPS'en ikke duer fordi radiosignalerne blokeres.

Accupedo til Android er gratis, mens og All-In Pedometer til iPhone koster 14 kroner.

Pulsmåler:

De store løbeprogrammer kan forbindes til dyrt, professionelt ekstraudstyr som for eksempel en pulsmåler.

Men flere andre løsninger kan uden ekstraudstyr bruges til at holde øje med din puls.

Det gratis program Instant Heart Rate til Android virker ved at holde fingeren hen foran mobilens kamera og blitz – og i løbet af ti sekunder kommer den med din puls.

iRunXtream er et alternativ på Android. Måske fordi iPhone i flere generationer ikke har haft blitz eller et stærkt kamera, så har dette program i stedet valgt en metode, hvor den udfra lyden måler pulsen. Programmet koster omkring 20 kroner.

 

Denne artikel er skrevet af Lev Livet-redaktionen på TV2 ØST.

Lev Livet er et sundhedsmagasin, der fra februar 2012 sendes på TV2 ØST. Du kan finde mange flere sundhedsnyheder og se vores tv-programmer på adressen www.tv2east.dk/lev-livet/


Nyhedsoverblik