Det kan afgøre valget i Sorø Kommune

Få overblikket over de vigtigste, politiske sager i Sorø Kommune lige her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunalvalget er i fuld gang, og inden længe skal du være med til at beslutte, hvem der bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune.

TV2 ØST har samlet tre sager, der diskuteres højlydt og kan afgøre valget.

Sagerne kan måske være med til at afgøre, hvor du skal sætte dit kryds på valgdagen den tirsdag 16. november.

Omfartsvejen splitter politikerne

Mange af borgerne i den trafikplagede by Tersløse ved Dianalund var svært tilfredse, da et flertal med Det Konservative Folkeparti i spidse besluttede at anlægge en omfartsvej.

Men projektet blev alt for dyrt og sat på pause. Sagen skabte en voldsom debat i kommunalbestyrelsen, hvor de to blokke står stejlt overfor hinanden. 

Læs også
Skandalesag kan ramme borgmester midt i valgkampen
Læs også
Skandalesag kan ramme borgmester midt i valgkampen

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Frigængerne har sidenhen fundet 13,5 millioner kroner til projektet. I alt er der afsat 47,9 millioner kroner til omfartsvejen. Den røde fløj vil hellere bruge pengene på vedligeholdelse af skolerne end på asfalt. 

Hvor er der en voksen?

Befolkningstallet vokser og runder snart 30.000 indbyggere i Sorø Kommune. Men de mange borgere, især de yngste, giver kommunen udfordringer. 

Der mangler pasningsmuligheder til de små, og forældre bliver i nogle tilfælde henvist til at køre mange kilometer for at få passet deres børn. 

Læs også
Tidligere bykonge og stemmesluger annoncerer sit farvel til politik
Læs også
Tidligere bykonge og stemmesluger annoncerer sit farvel til politik

Problematikken bliver ekstra tydelig, fordi kommunen har nogle energiske forældre i bevægelsen Hvor er der en voksen, der kæmper for kvalitet og nærvær i de danske daginstitutioner. 

De har i flere ombæringer kritiseret Sorø Kommune for dårlige normeringer i institutionerne, og det er et oplagt tema i valgkampen.

Den mentale Berlinmur

Der er et dominerende emne i den lokale debat. Det drejer sig om forholdet mellem borgerne nord og syd for Vestmotorvejen, som skærer sig gennem Sorø Kommune. For nogle borgerne føles det nærmest som en mental Berlinmur.

Læs også
Politikere vil ikke have valgplakater hængende i gågader
Læs også
Politikere vil ikke have valgplakater hængende i gågader

Det er typisk borgere fra de tidligere kommuner Dianalund og Stenlille, der mener, at storkommunen Sorø alt for ensidigt bruger ressourcerne på at udvikle den del af kommunen, der ligger syd for motorvejen. 

Politikerne tager nord-syd-snakken så alvorligt, at Sorø Byråd, som det tidligere hed, er blevet omdøbt til Sorø Kommunalbestyrelse for at vise, at politikerne tænker i hele kommunen og ikke bare i Sorø by.


Nyhedsoverblik