Kan den unge borgmester genvinde magten?

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) blev som 25-årig Danmarks yngste borgmester ved kommunalvalget i 2017.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Analyse: Hendes mellemnavn er tungesnublende svært at udtale for de fleste. Måske er det derfor, at folk i Holbæk og omegn bare siger: Christina.

Borgerne er på fornavn med Christina Krzyrosiak Hansen. Ligesom resten af Danmark blev det for fire år siden, hvor hun som 25-årig blev Danmarks yngste borgmester.

quote Hun er effektiv og langt foran sine borgmesterkolleger

Nu er hun 28 år, og hun trækker stadig forsider.

Går man lidt tættere på den kontrollerede kvinde, har hun formået at overføre Christiansborg-måden at kommunikere på til lokalpolitik. Man kan kalde det symbolpolitik. Hun har sit rullende borgmesterkontor, hvor hun indimellem rykker ud fra havnefronten i Holbæk til de mellemstore byer i kommunen, hvor hun besøger foreninger, erhvervsliv og institutioner.

Læs også
Det kan afgøre valget i Holbæk Kommune
Læs også
Det kan afgøre valget i Holbæk Kommune

Det hele bliver viderebragt af hende på de sociale medier, hvor hun har en enorm følgerskare. Hun bruger også Facebook til lange og nøgterne forklaringer om de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer.

Hun er effektiv og langt foran sine borgmesterkolleger på det område. Hun er på mange måder uafhængig af medierne, fordi hun kommunikerer direkte med borgerne.

Kæmpe nederlag til Venstre

Hvis vi skruer tiden fire år tilbage, var valget i 2017 først og fremmest et kæmpe nederlag for Venstre, der tabte næsten 14 procent.

Socialdemokratiet tabte en enkelt procent, men årsagen var nok, at partiets tidligere borgmesterkandidat Sine Agerholm stod i spidsen for udbryderne i Lokallisten for hele Holbæk Kommune, der kom ind i kommunalbestyrelsen med små otte procent. Lokallisten stiller ikke op denne gang.

Sådan har det politiske navnestof ændret sig siden 2017

Der har været gang i partihopperiet i Holbæk Kommune. Socialdemokratiet er vokset med tre mandater, fordi Susanne Utoft og Lars Qvist for Lokallisten er kommet til. Det samme er Jarl Falk Sabroe fra Radikale Venstre.

Liberal Alliance er forvundet fra kommunalbestyrelsen. Både Søren Stavnskær og Christian Ahlefeldt-Laurvig er smuttet over til Venstre. Også internt i partierne er det blevet skiftet ud.

Mest markant er det i Dansk Folkeparti, hvor to suppleanter måtte indkaldes. Politisk er det største tab den skarpe Jeppe Jakobsen, der nu læser til pædagog. John Harpøth er trådt et skridt ned ad listen. I stedet er det Steen Klink, der er spidskandidat for Dansk Folkeparti. Helt uden drama.

Venstre måtte også tilkalde en suppleant, da den tidligere borgmester Søren Kjærsgaard valgte at forlade politik efter valgøretæven i 2017. Den tidligere socialdemokratiske spids, Sine Agerholm, valgte at forlade både Lokallisten og Holbæk kort tid efter valget. Lokalisten har helt opgivet at stille op ved dette valg. Og så er det måske værd at lægge mærke til Ole Brockdorff, der er nummer tre på socialdemokraternes liste. Han er 84 år. Det er en virkelig veteran.

Venstre har nu Camilla Hove Lund som spidskandidat. Hun kæmper med at markere en selvstændig Venstre-linje i en kommunalbestyrelse, hvor de folkevalgte er enige om det meste. Camilla Hove Lund er i gang med noget, der ligner en umulig opgave.

Men hun har under budgetforhandlingerne sat Venstre på landkortet med forslag om bedre ældreomsorg. Det skete blandt andet ved at ændre organiseringen i ældreplejen med mindre selvstyrende teams.

S og DF i parløb

Inden kommunalvalget har Christiana Krzyrosiak Hansen lavet et teknisk valgforbund med Dansk Folkeparti. 

Det binder naturligvis ikke partierne til noget efter valget, men det viser lidt om, hvem Dansk Folkeparti vil pege på som borgmester. Og de to partier forsøger at undgå stemmespild.

quote Dem inde Holbæk og os ude i provinsen

Dansk Folkepartis nye spidskandidat Steen Klink har en fortid i Socialdemokratiet. Borgmesteren og John Harpøth (DF), den tidligere gruppeformand, har også arbejdet fortrinligt sammen i valgperioden.

Regner man SF og Enhedslistens mandater med i det regnestykke og tilsætter en stor portion borgmestereffekt, ligner det fire år mere for Christina Krzyrosiak Hansen.

Ny skole kan være på vej

Samtidig er der meget, som er lykkedes for borgmesteren. Økonomien, der lå i ruiner, er blevet rettet op. Hun hævede blandt andet skatten. Det var det, hun kaldte en velfærdsprocent, for at indikere, hvad de ekstra skattekroner skulle bruges til.

Skolerne har fået flere penge, og skolestrukturen er ændret, så de enkelte skoler er blevet selvstændige igen. Regeringen har valgt Holbæk Kommunes skoler til det såkaldte frihedsforsøg.

Stemmeslugere ved kommunalvalget 2017

  • Christina Krzyrosiak Hansen (S) 5.499.
  • Søren Kjærsgaard (V) 2.771.
  • Sine Agerholm (Lokallisten) 1.965.
  • Emrah Tuncer (R) 1.801.
  • John Harpøth (DF) 1.343.

Og da Christina Krzyrosiak Hansen i august talte ved rejsegildet for det store boligområde Holbæk Have, der nærmest bliver en ny bydel, luftede hun muligheden for, at der skal bygges en ny skole i Holbæk by. Netop skoleområdet er borgmesterens store interesse.

Generelt går det godt med de politiske samarbejde. Samtlige partier står bag årets budget, hvor der blandt andet er blevet råd til at løfte både ældre- og socialområdet. Der er også råd til mere på anlægsområdet, hvor der bliver brugt i alt 27 millioner kroner på to cykelstier mellem Undløse og Nørre Jernløse og mellem Smidstrup og Stestrup.

Læs også
Folkemøde i Jyderup: - Vi føler os langt væk fra Holbæk
Læs også
Folkemøde i Jyderup: - Vi føler os langt væk fra Holbæk

Krzyrosiak har samtidig været ganske ferm til at afmontere angrebsmulighedere fra oppositionen. Ligesom Venstre vil hun gerne fokusere på de ældre. Under budgetforhandlingerne har hun fået tilslutning til et forslag om at afskaffe dækningsafgiften – den særlige skat på erhvervsejendomme.

Dækningsafgiften giver altid øretæver, når forskellige interesseorganisationer laver målinger på erhvervsklimaet i kommunerne. Også selv om den ikke er særlig stor. Holbæk Kommune kradser i alt otte millioner ind på den konto om året. Fordelt på alle kommunens virksomheder er det næppe et beløb, der gør den store forskel.

Men det er et symbol, der er til at få øje på.

Stenen i borgmesterskoen

Borgmesteren har en større sten i skoen. For trods sine udflugter til de forskellige lokalsamfund er borgerne i Regstrup-området en udfordring for hende. 

De gjorde oprør mod planerne om et biogasanlæg i området og vandt.

Læs også
Idrætsforeninger i opråb - store fejl og mangler i Holbæk Sportsby
Læs også
Idrætsforeninger i opråb - store fejl og mangler i Holbæk Sportsby

Nu protesterer de imod planer om et erhvervsområde i den nye kommuneplan ved den nye Kalundborgmotorvej. De er effektive lobbyister på de indre linjer, og udadtil sørger de for med en skilteskov i lokalområdet og demonstrationer foran rådhuset at gøre opmærksomme på deres utilfredshed.

De sager har Venstre dygtigt koblet sig på. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fik stemt erhvervsområdet igennem snævert igennem. Men sagen er langt fra slut endnu. Der bliver klaget alle de steder, der kan klages.

Hvem er i valgforbund med hinanden?

  • SF og Enhedslisten.
  • Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
  • Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.
  • Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

Og måske ligger der under overfladen, i hvert fald blandt borgerne, også en protest over, at for meget af udviklingen og fokus er rettet mod Holbæk. Ved demonstrationen mod erhvervsområdet ved Regstrup blev der snakket om dem inde Holbæk og os ude i provinsen.

Man skal ikke kradse ret meget i overfladen, før utilfredsheden med de store investeringer i Sportsbyen pibler op. Det er heller ikke alle politikerne, der er tilfredse med byen i byens udkant.

Senest har en række idrætsforeninger skrevet til kommunalbestyrelsen for blandt andet at klage over problemer med gulvet i svømmehallen, for små omklædningsrum, kunstgræsbaner der buler, manglende rum til opbevaring af sportstøj og støjgener i multihallen.


Nyhedsoverblik