Femern-byggeriet er en unik chance for Lollands befolkning

Hvis de lokalepolitikere spiller deres kort rigtigt, kan Femern-byggeriet være løsningen på affolkningen af Lolland. Det mener de i hvert fald selv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Befolkningstallet i Lolland Kommune falder og falder. Og det ser ud til at fortsætte mange år endnu.

I starten af 2021 boede der 40.540 borger i kommunen, men det tal forventes at falde til 37.395 i 2033.

I en programrække, der sætter fokus på samarbejdet på tværs af midten, får TV2 ØST op mod valget den 16. november politikere fra forskellige partier til i fællesskab at finde en løsning på en aktuel problemstilling i deres kommune.

På Lolland mødtes borgmester Holger Skou Rasmussen (S), Leo Christensen (Lokallisten Lolland) og Tine Winther Clausen (V) for sammen at finde løsningsforslag, der kan begrænse befolkningsflugten fra Lolland.

Femern-byggeriet er en unik chance

Spørger man borgmester Holger Skou Rasmussen, så er der én afgørende ting, der får folk til at flytte til en kommune som Lolland – nemlig arbejdspladser.

- Hvis du skal have flere mennesker til, så skal du have jobs, siger han.

Og den udmelding får Leo Christiansen til at pege på Femern-byggeriet som den helt store mulighed for at stoppe affolkningen af Lolland Kommune.

- Vi har jo en kæmpestor mulighed endnu, hvis vi kan finde det rigtige set-up til at få nogle af de folk, der kommer herned og skal arbejde blandt andet på tunnelen, det er rigtig, rigtig mange, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Leo Christiansen (Lokallisten Lolland).
Leo Christiansen (Lokallisten Lolland). Foto: Toke Sloth Grøndal - TV2 ØST

De tre politikere om bordet er enige om, at Femern-bæltbyggeriet er en helt unik chance, fordi det skaber arbejdspladser og dermed tiltrække borgere, men det kræver handling at sikre, at folk også bliver på Lolland, når byggeriet er færdigt.

- Hvordan får vi dem til at ønske at bosætte sig, spørger Tine Winther Clausen fra Venstre.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tine Winther Clausen (V).
Tine Winther Clausen (V). Foto: Toke Sloth Grøndal - TV2 ØST

Og det har den socialdemokratiske borgmester et bud på, som handler om at skabe en ny fortælling om Lolland.

- Det er ved at fortælle, at der er en international skole, ved at fortælle, at de geografisk bliver placeret midt mellem Hamborg og København, og at det bliver et utroligt internationalt hub i forhold til at kunne komme ud i verden, siger Holger Skou Rasmussen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Holger Skou Rasmussen (S).
Holger Skou Rasmussen (S). Foto: Toke Sloth Grøndal - TV2 ØST

Lokale uddannelsesinstitutioner er vejen frem

Spørger man de andre spidskandidater til valget på Lolland, er der flere, der peget på uddannelse som en vigtig faktor, når det kommer til at fastholde borgere i kommunen.

Henning A. Rasmussen fra Din stemme mener, der skal tre bestemte ting til, for at folk bliver boende i Lolland kommune:

- Groft sagt skal følgende kriterier være opfyldt for et menneskeliv: bolig, arbejde og fritidsliv. Lolland kommune skal kunne opfylde disse betingelser på en attraktiv måde for dem, man ønsker, skal opholde sig i kommunen, skriver han.

Og så er der det med uddannelsesmulighederne.

- Vi skal have uddannelsesinstitutioner på alle niveauer for at holde vores unge i landsdelen og arbejdspladser, der matcher deres uddannelse, at tilbyde dem efter endt uddannelse. En bolig, der matcher deres økonomiske formåen og et fritidsliv, de finder det attraktivt at deltage i. Kun derved kan vi undgå befolkningsflugten af de unge, skriver Henning A. Rasmussen.

quote For at komme det dalende befolkningstal til livs, er det vigtigste redskab at kæmpe for flere uddannelsesmuligheder i området.

Anders Bo Jørgensen, Vestfronten, Lolland.

Også Anders Bo Jørgensen fra partiet Vestfronten mener, at det blandt andet er muligheden for uddannelse i kommunen, der er løsningen.

- For at komme det dalende befolkningstal til livs, er det vigtigste redskab at kæmpe for flere uddannelsesmuligheder i området. Erhvervsuddannelserne skal styrkes og være i tæt samarbejde med folkeskolen. Samtidig skal der arbejdes på at der kan tilbydes flere mellemlange uddannelser til unge, således at de ikke er tvunget til at flytte til større byer. Helt konkret kunne det være interessant at undersøge mulighederne for at få etableret en politiskole i Nakskov, skriver han.

Og så skal der også ses på infrastrukturen.

- Derudover skal der arbejdes på hurtigere forbindelser til de store byer, for at give mulige tilflyttere og herboende større bekvemmelighed i forhold til rejsetid, skriver Anders Bo Jørgensen.

quote Lolland kommune skal medvirke til at der kommer en positiv erhvervsudvikling baseret på afledte effekter af Femern byggeriet.

Henrik Jacobsen, konservative, Lolland.

Henrik Jacobsen (K) peger også på uddannelse, som en god løsning.

- Lolland kommune skal medvirke til at der kommer en positiv erhvervsudvikling baseret på afledte effekter af Femern byggeriet. Lolland kommune skal medvirke til at der kommer en positiv erhvervsudvikling baseret på overskudsproduktionen af grøn strøm, som grundlag for produktion af brint samt PtX brændselsteknologier. Lolland kommune skal for at fastholde et flertal af de unge, arbejde på at etablere uddannelsespladser, der grunder i ovennævnte samt de allerede etablerede virksomheder, eventuelt via en tværindustriel og tværfaglig task-force bestående af kommunen, industrien, organisationer samt uddannelsesinstitutioner.

Læs også
Politikere vil beholde fabrik med 1000 arbejdspladser på Lolland efter Femern-byggeriet
Læs også
Politikere vil beholde fabrik med 1000 arbejdspladser på Lolland efter Femern-byggeriet

Og så vil han gerne tiltrække flere børnefamilier til området.

- For at tiltrække flere børnefamilier samt øvrige bosættere i arbejdsduelig alder til de ovennævnte arbejdspladser samt arbejdspladser på Sydsjælland og Københavnsområdet, skal den trafikale og digitale infrastruktur optimeres, hvilket vil gøre det lettere eventuelt at arbejde hjemme fra et antal dage om ugen som erstatning for daglig pendling, skriver han.

Glem ikke landdistrikerne

Den radikale politiker Kristian Stokholm, mener, at der skal udarbejdes en langsigtet plan for at sikre, at man får det fuldeudbytte ud af Femern-byggeriet.

- De store bygge- og anlægsprojekter alene bringer ikke langsigtet udvikling til Lolland - kun hvis de bliver del af en langsigtet strategi, hvor man eksempelvis udvikler tværgående trafik- og kommunikationsveje for eksempel mod Fyn eller skibs-/færgefart fra Rødbyhavn mod Baltikum med videre. Lolland skal ikke være et transitland, men en drejeskive for landsdelens vækst og udvikling, skriver han.

Derudover vil han have fokus på landdistrikterne og på at trække børnefamilier og iværksættere til kommunen.

quote Kommunen skal sikre, at funktionerne, der er behov for i landbyerne, bliver bevaret og udbygget

Per Kim Nielsen, Nakskov Listen, Lolland.

- Øget tilflytning af børnefamilier og/eller iværksættere og start-ups vil modvirke den skadelige demografiske udvikling. Iværksættere og andre innovative medborgere tiltrækkes ved at Lolland gøres mere lækkert og mindre bureaukratisk. Kommunens langsommelighed og nedrivningsliderlighed fremmer ikke tilflytningen af nye medborgere. Ligeledes er Lolland Kommunes “Masterplan” som koncentrerer udviklingen i de to byer Nakskov og Maribo skadelig for udviklingspotentialet udenfor disse byer.

Per Kim Nielsen fra Nakskov Listen er enig i, at man ikke må glemme landområderne og de mindre byer.

- Kommunen skal sikre, at funktionerne, der er behov for i landbyerne, bliver bevaret og udbygget. Hvis alt bliver flyttet væk og ind til byerne, så vil borgerne også flytte med i til byerne, skriver han.

Læs også
Ny analyse fastslår: Femern-forbindelsen bliver en guldgrube for regionen
Læs også
Ny analyse fastslår: Femern-forbindelsen bliver en guldgrube for regionen

Derudover mener Per Kim Nielsen, at det vigtigste der skal til for, at der vil flytte borgere til Lollands Kommune, er at der er mulighed for et godt, sundt og inspirerende liv i kommunen.

- For det kan lade sig gøre, skal vi først i kommunen sikre nogle ting, samt lytte til de gode råd fra borgerne, skriver han.

Per Kim Nielsen nævner blandt andet gode demokratiske processer, hvor borgerne er styrende for udviklingen og ikke arkitekter, konsulenter og administration. Gode forhold til pasning af børn, bedre skoleforløb og mulighed for børn og unge kan få opfyldt deres fritidsinteresser, og så skal der skabes arbejdspladser, uddannelsesmuligheder og gode rammer for at etablere virksomheder og andet erhverv.

TV2 ØST har kontaktet samtlige spidskandidater fra de partier, der stiller op til kommunalvalget i Lolland Kommune Alle, der har svaret på vores henvendelse, har fået plads i artiklen. 


Nyhedsoverblik