I den lille by Kundby, hvor der bor omkring 700 borgere, må de nu forholde sig til, at en 17-årig pige har gjort byens navn landskendt.
Borgerne skal leve med, at deres by nok vil blive associeret med ordene: Terror og radikalisering. Den 17-årige pige, der er blevet kendt som Kundby-pigen blev i dag kendt skyldig i at planlægge terror.
- Det er klart, at det vil påvirke et samfund – især når det er et lille samfund som i Kundby, hvor alle kender alle. Beboerne bryder sig naturligvis ikke om, at få sådan et prædikat på sig. Det vil præge dem i lang tid, det her, siger Klaus Rasborg, der er sociolog og lektor på Roskilde Universitet.
Klaus Rasborg forklarer, at man i sociologi bruger begrebet: Territorial Stigmatization, der betyder, at et sted - i dette tilfælde en by ofte bliver associeret med hændelser. Andre eksempler på dette er Brønderslev og Amager. Når et sted først har fået dette stigma kan være svært at slippe af med igen.
Derfor vil ordene: terror og radikalisering hænge ved Kundby i mange år.
Den onde cirkel kan brydes
Klaus Rasborg understreger, at det selvfølgelig er muligt for borgerne i Kundby at komme videre.
Her handler det især om, at de skal arbejde på at få alle de positive historier frem og fokusere på dem, og ikke blive ved med at hænge sig i, at folk vil drage paralleller til terror, når de hører om Kudnby.
- Selvfølgelig er det noget, de kan smide af sig. Det handler om, at de skal gøre alt for at komme med de gode historier og snakke om alt det gode, der også sker i Kundby. Her spiller medierne også en rolle. Det er vigtigt også at bringe de gode historier og ikke kun de negative, som denne, siger han.
Her drager Klaus Rasborg parraller til dækningen af personer med anden etnisk baggrund end dansk.
- Vi hører jo altid kun om de fem procent, der laver ballade. Hvad med de resterende 95 procent, som hver dag står op og tager på arbejde eller i skole?