Derfor dømte retten Kundby-pigen skyldig

Her kan du læse hele kendelsen fra Retten i Holbæk, der her til morgen dømte en 17-årig pige skyldig i forsøg på terror.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 17-årige Kundby-pige blev her til morgen dømt skyldig i forsøg på terror af et enigt nævningeting ved Retten i Holbæk.

Til grund for dommen lagde retten blandt andet, at pigen havde købt flere kemikalier i forskellige Matas-forretningen, ligesom hun havde søgt efter bombemanualer på nettet. Retten lagde i dommen også særligt vægt på en række sedler fundet på pigens adresse, hvor hun blandt andet har skrevet ord som 'jihad' og 'allahu akbar', og en lydop 

tagelse på 55 minutter optaget af pigens lærer. Her snakker hun blandt andet om planerne om terror.

Retten i Holbæk har derudover fundet det bevist, at pigen ikke gennemførte det planlagte terrorangreb mod Sydskolen i Fårevejle under en gallafest 8. januar 2016, fordi hun ikke modtog en endelig ordre. Pigen gennemførte ikke angrebet mod Carolineskolen i København, fordi det var planlagt til 8. februar 2016, hvor pigen var blevet anholdt. 

- Det har ikke kunnet føre til anden vurdering, at det ikke var lykkedes hende at fremstille TATP inden festen på Sydskolen 8. januar, skriver Retten i Holbæk om dommen.

Læs hele kendelsen

Bombeplanerne udgør efter rettens vurdering forsøg på terrorisme, og pigen er dermed blevet dømt efter § 114, stk. 1, nr. 1 og 7, "idet sådanne handlinger, der omdatter drab på skoleelever, er egnede til at skræmme befolkningen i alvorlig grad og medføre ødelæggelse og destabilisering af grundlæggende samfundsmæssige strukturer".

Pigen er desuden blevet dømt skyldig i vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod en pædagog på den lukkede institution Grenen - noget, som hun allerede havde erkendt at have gjort.

Du kan læse hele rettens kendelse herunder:


Nyhedsoverblik