Anklager vil fremlægge nye beviser i Kundby-sag

Usædvanlig optræden fra anklager i terrorsagen om den nu 17-årige pige.

Tema: Kundbysagen - da 15-årig pige blev til terrorist
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Anklager ønsker at fremlægge nye beviser i sagen om pigen fra Kundby.

Det sker, selv om bevisførelsen i retssagen i Holbæk er overstået, skriver DR torsdag.

Anklageren i sagen, Kristian Kirk, vil fredag anmode nævningetinget om tilladelse til at præsentere de nye oplysninger. Han anerkender, at der er tale om en usædvanlig situation.

- Det er noget, vi mener skal indgå i rettens vurdering af skyldsspørgsmålet. Hvis ikke vi mente, at det var rigtigt vigtigt, ville vi ikke lave en så usædvanlig begæring, siger han til DR.

Pigen, der nu er 17 år, er tiltalt for at have forsøgt at fremstille bomber, der skulle bringes til sprængning på to skoler.

Hendes forsvarer mener, at der er tale om en "absurd situation".

/ritzau/