Den 24. februar blev datoen, hvor Rusland invaderede Ukraine, og verdens ledere konstaterede, at der nu var krig i Europa.
Men for 26-årige Marian Hrychka er det ikke noget nyt. For ham og mange andre ukrainere har der været krig i landet siden 2014, hvor Rusland annekterede halvøen Krim.
Hvis jeg tager til Ukraine og dør i kamp, fordi jeg ikke har nogen militærerfaring, hvad nytte har jeg så gjort?
- Selvfølgelig gør det ondt at se mit land blive bombarderet, og det gør mig vred, men vi har været i krig med Rusland i otte år nu, så det er mere en overraskelse for resten af Europa end for os, men det er godt, at hele verden nu får Ruslands sande ansigt at se, siger Marian Hrychka.
Marian Hrychka kom til Danmark for tre år siden og bor i dag sammen med sin ukrainske hustru Anchela Klayzner og deres datter på seks år i Stubbekøbing.
Han arbejder som tømrer på byggeriet af den nye Storstrømsbro, mens hans kone fra den 1. april skal være receptionist på arbejdspladsen omkring Femern-byggeriet.
Da Rusland invaderede parrets hjemland, opfordrede den ukrainske ambassadør i Danmark alle ukrainere her i landet til at tage hjem og bekæmpe de russiske styrker, hvis de kan og er klar til at gå i krig mod Rusland.
Men det får ikke Marian Hrychka til at pakke kufferten og drage mod øst.
- Hvis jeg tager til Ukraine og dør i kamp, fordi jeg ikke har nogen militærerfaring, hvad nytte har jeg så gjort? Jeg kan ikke engang affyre et våben. I stedet kan jeg hjælpe her med at tage imod flygtninge og indsamle hjælp til vores soldater og frivillige, siger han.
Familien nægter at forlade Ukraine
Natten til torsdag blev der meldt om voldsomme angreb flere steder i Ukraine, og bombardementerne er fortsat fredag.
Marian Hrychkas familie bor i byen Uzhgorod i den vestlige del af Ukraine. Hans far er pensioneret politimand og har meldt sig frivilligt til at hjælpe med at beskytte landet, for familien har ikke tænkt sig at forlade Ukraine.
- Jeg er i kontakt med dem hver time og har sagt til dem, at de kunne komme til Danmark og bo hos mig, men min mor sagde: Jeg flytter ikke 30 meter fra Ukraine, før Rusland er ude.
- Det siger alligevel en del. Så har vi en god chance, for hvis min mor ikke er bange, så skal ingen være det, siger Marian Hrychka.
Indsamler hjælp til landsmænd
Selvom Marian Hrychkas familie ikke har brug for hjælp, er han alligevel gået i gang med at indsamle forskellige remedier til andre ukrainere.
Sammen med sin nabo har han oprettet Facebook-gruppen 'Sydhavsøerne hjælper Ukraine'. Her efterlyser de alt fra dyner, puder, toiletartikler og modermælkserstatning til blod, medicin og økonomisk støtte til soldaterne og hæren.
- Jeg hjælper mere her end i Ukraine. Jeg har også været i kontakt med Guldborgsund Kommune, som er ved at finde ud af, om de kan tage imod ukrainske flygtninge, hvis det kommer dertil, siger Marian Hrychka.
Efter tre år i Danmark har han og familien planer om, at det også skal være deres hjemland i fremtiden.
- Min datter blev født, mens der var krig i Ukraine, og vi boede der. Jeg ønsker ikke, at hun skal vokse op med frygt, siger han.
- Jeg blev forelsket i Danmark fra første møde, og jeg vil leve og arbejde her. Vi er her ikke for at få dagpenge. Vi vil gerne bidrage til samfundet, fortsætter Marian Hrychka og tilføjer:
- Vi spiser også sovs og kartofler og flæskesteg og er begge to frivillige i nogle foreninger, så vi vil integrationen, og vi vil gerne gøre os nyttige her.