Valgdramaet i Slagelse kommer ingen vegne: Der er aftalt møde igen

Stadig intet nyt. Det er konklusionen efter, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Venstre nu udsender en pressemeddelelse om situationen i Slagelse.

Tema: Kommunalvalg 2017
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er stadig intet nyt i valgdramaet i Slagelse Kommune.

De seneste dage har Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Venstre holdt møder omkring politikken i Slagelse Kommune de næste fire år. 

- Og vi er enige i at arbejde videre for at give et kvalificeret bud på den nye politiske retning, skriver partierne i en pressemeddelelse.

I meddelelsen skriver de, at partierne skal mødes igen for at arbejde videre med en ambition om, at der i næste uge kan blive afholdt et møde mellem dem og de øvrige partier i byrådet. 

- Og derudover er der pt. ingen kommentar. 

Hvem skal være borgmester?

Tirsdag nat kunne John Dyrby Paulsen (S) udnævne sig selv som borgmester i Slagelse Kommune. Men borgmesterkæden blev hurtigt taget fra socialdemokraten. 

Hvis Villum Christensen fra Liberal Alliance skifter blok, kan Venstre opnå de magiske 16 mandater sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Der går samtidig forlydender om, at hvis Venstres Stén Knuth ikke kan blive borgmester, så overvejer de at bringe en ny kandidat i spil.