Skoler og børnehaver vigtigere i vores valg

Politikerne i vores område ser i højere grad børnehaver og skoler som vigtige temaer i valgkampen end eksempelvis transportpolitik og miljøpolitik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det største tema i valgkampen er børn og unge – og netop det spørgsmål er faktisk vigtigere blandt politikerne i vores område end i resten af landet.

Det viser politikernes vurderinger fra den kandidat-database, som TV 2 Regionerne har laver sammen med TV 2. TV 2 har fået analyseinstituttet Megafon til at gennemgå tallene.

Spørgsmålet i kandidattesten til politikerne var: ”Hvilke af følgende politiske temaer vil være de vigtigste for dig, når du skal sætte dit kryds ved kommunalvalget. Du må nævne op til to områder”.

Og politikerne i vores område var ikke i tvivl: 59 procent af politikerne hos os peger på børn og unge som det vigtigste område. Gennemsnittet blandt politikerne i databasen i hele landet er 54 procent.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Også kultur og idrætstilbud fylder mere hos vores kandidater - til gengæld fylder emner som trafik, sundhed og miljø forholdsvis mindre i bevidstheden hos kandidaterne end i resten af landet.

Undersøgelsen viser også, at der er forskel på hvilke emner, som kandidater af begge køn prioriterer i Danmark. Mens mænd især ser på beskæftigelsespolitik, kultur og skat højere, så prioriterer kvinder emner som socialpolitik og sundhed højere. 

Du kan selv prøve kandidattesten her.


Nyhedsoverblik