René Christensen og Dansk Folkeparti fik ikke det valg, de havde håbet på.
For René Christensen bliver ikke borgmester denne gang. Samtidig fortæller, at Bo Abildgaard (S) har afvist borgmesterposten.
- Venstre og Dansk Folkparti har valgt at tilbyde Bo Abildgaard borgmesterposten. Det har han valgt at takke nej til. De peger på John Brædder som borgmester, siger Rene Christensen (DF).
- Så der er ingen tvivl om, at John Brædder bliver borgmester, siger han fortsat.
René Christensen fortæller også, at han ikke genopstiller som borgmesterkandidat.
Guldborgsund hitter
Med alle stemmer talt op ligger Guldborgsundlisten i front med 33,1 procent af stemmerne. Dermed står de altså til at få hele 11 mandater. Det er næsten en fordobling fra valget i 2013, hvor de fik seks mandater.
Dansk Folkeparti står til at få syv mandater. Det samme, som de har forvejen.
Bo Abildgaard og Socialdemokratiet har indtil videre fået 20,7 procent af stemmerne, som er en nedgang på mere end seks procent siden sidste valg.
Sådan fordeler mandaterne sig:
SF: 1 mandat
Enhedslisten: 1 mandat
Venstre: 3 mandater
Dansk Folkeparti: 7 mandater
Guldborgsundlisten: 11 mandater