PostNord lover brevstemmer til tiden

Hvis du vil brevstemme til kommunalvalget 21. november, kan du være sikker på, at din stemme når frem i tide og ikke går til spilde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du vil brevstemme til kommunalvalget 21. november, kan du være sikker på, at din stemme når frem i tide og ikke går til spilde.

Kommunernes Landsforening (KL) og PostNord har nemlig netop indgået en aftale, som sikrer, at alle brevstemmer når frem i tide til kommunalvalget. Det oplyser KL i en pressemeddelelse.

Det glæder KL-sekretariatschef Solvejg Schultz-Jakobsen.

- Helt grundlæggende er det jo vitalt i et demokrati, at alle borgere har mulighed for at afgive deres stemme - uanset om de møder op fysisk på et valgsted eller sender den med brev.

- Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at vi i et godt samarbejde med PostNord har fundet en løsning, som sikrer netop det, siger Solvejg Schultz-Jakobsen i en pressemeddelelse.

Kunne måske ikke nå frem i tide

Efter den seneste aftale mellem Transportministeriet og PostNord sendes der ikke længere såkaldte quickbreve om lørdagen.

Derfor har der været tvivl om, hvorvidt brevstemmerne til kommunalvalget ville kunne nå frem i tide. 

d3fbb391-76d1-4e08-809e-73dde0a2f1d7.jpg
Læs også
Minister vil have flere ud at stemme ved kommunalvalg
d3fbb391-76d1-4e08-809e-73dde0a2f1d7.jpg
Læs også
Minister vil have flere ud at stemme ved kommunalvalg

Men aftalen mellem KL og PostNord sikrer, at alle brevstemmer til kommunalvalget, som afgives i en kommune af en borger, der bor i en anden kommune, når frem i tide.

Aftalen med PostNord er indgået efter aftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Den betyder helt konkret, at alle stemmer, som skal sendes fra en kommune til en anden i perioden mellem 13.-17. november, samles ét sted i den enkelte kommune.

Lørdag 18. november afhenter PostNord brevstemmerne i kommunerne og sorterer og leverer dem søndag 19. november i hjemkommunen.


Nyhedsoverblik