Portræt: Her er Slagelses nye borgmester

John Dyrby Paulsen (A) er ny borgmester i Slagelse Kommune og afløser dermed Venstre-manden Sten Knuth.

Tema: Kommunalvalg 2017
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

54-årige John Dyrby Paulsen er på vej til at overtage sit politiske livs største post.

Det tidligere Folketingsmedlem for Socialdemokraterne overvandt i tirsdagens kommunalvalg den siddende borgmester Stén Knuth fra Venstre i Slagelse Kommune.

Hverken Socialdemokraterne eller Venstre gik betydeligt frem eller tilbage, men med støtte fra SF, Enhedslisten og Liberal Alliance kunne John Dyrby Paulsen natten til onsdag stille sig frem og erklære sig som sejrsherre.

John Dyrby Paulsen er født 12. juli 1963 i Korsør. Han er uddannet cand.polit. og arbejdede blandt andet som konsulent i Deloitte og Vestsjællands Erhvervsråd, ligesom han i årene 1998-2005 sad i byrådet i den daværende Korsør Kommune.

Han stillede første gang op til folketingsvalg i 2003, men kom først ind i februar 2006. Dér forblev han indtil valget i sommeren 2015, hvor han valgte ikke at genopstille.

Opdateres...