Portræt: Her er Lollands nye borgmester

Det lykkedes borgmester Holger Schou Rasmussen (S) at tage fire år mere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var lagt op til drama på Lolland forud for valgnatten.

Kunne den tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) vriste borgmesterposten fra den siddende bykonge, Holger Schou Rasmussen (S)?

Svaret er nej.

Det lykkedes nemlig Holger Schou Rasmussen at samle et flertal bag sig og sikre Socialdemokratiet four more years i Lolland Kommune.

52-årige Holger Schou Rasmussen er uddannet lærer fra Vordingborg Statsseminarium, og træder ind i sin anden periode som borgmester.

Et kendt ansigt i byen

Faktisk var Holger Schou på vej ud af lokalpolitik, da hans partifæller opfordrede ham til at gå efter borgmesterposten i 2014 – det år, han startede sin tid som Lolland Kommunes borgmester.

Politik var simpelthen en tidsrøver ved siden af hans civile liv, udtalte han til Kristeligt Dagblad i 2015.

Ved siden af sin rolle som bryådsmedlem var han dengang også SSP-konsulent for udsatte unge og leder af Børne- og Familiecentret Guldborgsund. Derudover var han også at finde i rollen i som håndtræner, efter en tidligere karriere som semi-professionel håndboldspiller.

Og det var nok Holger Schou Rasmussens brede netværk og kendte ansigt i byen, der atter fik ham ind i byrådet i 2009 på Socialdemokratiets opfordring, efter hans korte tid i byrådet otte år tidligere. I 2001 blev han nemlig valgt ind i kommunalbestyrelsen i Lolland Kommune for første gang, men sprang fra kort tid efter, fordi det kneb med tiden, sagde han til avisen for tre år siden.

Privat er Holger Schou Rasmussen gift med Karina og far til fire børn.

 


Nyhedsoverblik