Nu hænges valgplakaterne op

Så er Kommunalvalget 2017 for alvor skudt i gang. Klokken 12 startede partier, kandidater og deres støtter med at hænge valgplakter op i lygtepælene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi har længe snakket om det. Vi har længe ventet på det. Nu sker det. Valgplakater til Kommunalvalget 2017 er i disse minutter i gang med at blive hængt op i lygtepælene landet over.

Det vil fra i dag klokken 12 være muligt at se poltikere pryde by- og landbilledet. Ved veje og stier vil der snart være potrætter og partinavne at skue så langt øjet rækker.

Og sådan vil det stå på indtil den 21. november, hvor valget bliver afgjort.

Der er tradition for, at kandidaterne og deres støtter står klar i tiden op til startskuddet for at få de bedste pladser. I år er ingen undtagelse, som det kan ses på billederne øverst i artiklen.

Om valgplakaterne

  • Allerede i 1918 så man den første danske valgplakat. Den var socialdemokratisk.
     
  • Folketinget har den 21. februar 2017 vedtaget en ændring af vejloven og privatvejloven love, der bl.a. ændrer begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater.
     
  • Derfor er det først tilladt fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen indtil otte dage efter valget at have valgplakater hængende.
     
  • Det vil også sige, at valgplakaterne skal være taget ned igen senest otte dage efter valgdagen den 21. november.
     
  • Valgplakaterne må hænges op på master til vejbelysningen på både offentlige og private veje. Derudover må valgplakater på offentlige veje også hænges på vejtræer, hegn samt på indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.
     
  • Valgplakater skal ophænges forsvarligt på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Nyhedsoverblik