Lokallister er pressede: - Man er kommet længere væk fra borgeren

Lokallisterne er pressede af de landsdækkende partier, og kun fem procent stemmer på lokallisterne. Spørgsmålet er nu, om kurven fortsætter nedad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brobyggerne fra Slagelse. Fritænkerne fra Holbæk. Eller Stram Kurs fra Kalundborg. 

Lokallisterne findes stadig, men de er hårdt pressede af de landsdækkende partier såsom Venstre og Socialdemokratiet. 

Siden 1970 er stemmeandelen faldet med 12,1 procentpoint fra 17,1 til fem procent. Det skriver Jyllands-Posten. 

- Det handler om den generelle udvikling på det lokalpolitiske område. Hvis man spoler ti år tilbage og før kommunalreformen, så var der mange og små kommuner, og det var i højere grad enkeltsager, der prægede det lokalpolitiske billede og enkeltsagspolitikere, der kunne promovere sig på lokale sager. Der var en tættere kontakt til borgerne, siger Ulf Hjelmar, som forsker i udvikling af demokratiet på lokalt niveau hos VIVE - Det Nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, til TV ØST.

quote Lokallisterne står som regel stærkt i ø-kommunerne og udkantskommuner

Ulf Hjelmar, forsker hos VIVE - Det Nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd

Lister står stærkt i udkantskommuner

Nogle steder regerer lokallisterne dog stadigvæk. Som for eksempel i Guldborgsund Kommune, hvor den siddende borgmester, John Brædder, stiller op for Guldborgsundlisten. 

Og ifølge Ulf Hjelmar er der en særlig grund til det.

- Lokallisterne står som regel stærkt i ø-kommunerne og udkantskommuner som Guldborgsund Kommune, hvor listen står meget stærkt. Hvis man under én samlet hat skal tolke på det, så er det kommuner, hvor det lokale tilhørsforhold er stærkere end i større provinskommuner og lokale sager kan mobilisere borgerne bredt, siger han.

Lokallister skaber engagement

Hvad kan lokallisterne? 

quote Lokalpolitikken er begyndt at minde mere om landspolitik

Ulf Hjelmar, forsker hos VIVE - Det Nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd

- Enkeltsagspolitikken og lokalsagerne kan jo noget. Det kan man også se, når lokallisterne dukker op. Det er virkelig noget, der kan skabe engagement, siger Ulf Hjelmar.

- Det er nemmere at forstå og forholde sig til lokale enkeltsager end de øvrige brede og strategiske politikområder. Lokalpolitikken er begyndt at minde mere om landspolitik. Lokalpolitikken har ikke på samme måde fat i lokale borgere om det, der optager dem i dagligdagen, lokalpolitikken er rykket længere væk.

Mindre plads til lokale sager 

I 1970 medførte kommunalreformen, at antallet af kommuner faldt fra 1.300 til 275. Og i 2007 reducerede strukturreformen antallet til 98, som vi har det i dag. 

Og det har medført en effektivisering på tværs af kommunerne, lyder det fra Ulf Hjelmar.

- Magten er flyttet til færre hænder, og det er nogle større, mere strategiske sager, hvor politikerne bruger mere tid indenfor murene med møder og mødeforberedelse. Politikerne kommer mindre ud og får mindre kontakt til borgerne. Der bliver også mindre plads til de lokale sager. I en stor, bred kommune har en mindre og lokal sag jo svært ved at skabe interesse og skaffe opbakning på tværs af en stor kommune, siger han.

Et tveægget sværd

Det lyder, som om det har haft en negativ konsekvens?

- Både og. Det er lidt et tveægget sværd. Den her mere effektive velfærdskommune, som er kommet længere væk fra borgerne, har nogle fordele i forhold til at løfte alle de komplekse sagsområder, der præger velfærdspolitikken. Men minussiden er, at man er kommet længere væk fra borgerne, siger Ulf Hjelmar.

Siden 1970 og til sidste kommunalvalg i 2013 er antallet af borgmestre fra lokallister faldet fra 54 til to. 

quote Minussiden er, at man er kommet længere væk fra borgerne

Ulf Hjelmar, forsker hos VIVE - Det Nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd

Nedadgående kurve for lokallisterne

Siden 1970'erne har det været en nedadgående kurve for lokallisterne. En tendens, Ulf Hjelmar vurderer skyldes kommunalreformen og de svære vilkår for lokale sager.

Hvordan spår du så fremtiden for lokallisterne?

- De mindre kommuner er stadig overskuelige kommuner og det er navnlig her, lokalisterne har mulighed for stor opbakning. Så på den måde er der stadig grobund for lokallister. Og så kan vi jo se, at det har fladet lidt ud omkring de fem procent. Så det kan jo være, at man har nået et niveau her. Det bliver jo spændende at se ved valget.


Nyhedsoverblik