Kandidaternes køn spiller ikke ind på chancen for at blive valgt

Mandlige og kvindelige kandidater har stort set lige store chancer for at få en plads i byrådet. Det viser tal fra tidligere kommunalvalg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kun 31 procent af de opstillede byrådskandidater her i regionen er kvinder.

Umiddelbart kan det være problematisk, da politikerne bør afspejle befolkningens sammensætning.

Man kunne dog være tilbøjelig til at tænke, at en større andel af de opstillede kvinder bliver valgt ind i byrådene, og at kønsforskellen dermed vil udligne sig en anelse.

Kigger man på statistikken fra de foregående valg, ser det dog ikke sådan ud. 

Valgplakat DF
Læs også
Færre end hver tredje kandidat er kvinde
Valgplakat DF
Læs også
Færre end hver tredje kandidat er kvinde

Kønnene har lige store chancer

Ved det seneste tre kommunalvalg har kandidaterne af begge køn her i regionen haft nogenlunde lige store chancer for at blive valgt ind.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2013 havde de opstillede mænd 21,5 procents chance for at få en stol i byrådssalen, mens kvinderne havde 20,6 procents chance.

I 2009 var tallene 21,2 procent og 21,8 procent, men det i 2005 var 18,6 procent af de opstillede mænd, der blev valgt ind, og 17 procent af de opstillede kvinder.

Med disse tal in mente ser det altså ud til, at kønsfordelingen i de tolv byråd her i regionen kommer til at ligge omkring 30:70 i mændenes favør. 


Nyhedsoverblik