Kan smitte af på kommunalvalget: Måling cementerer dødt løb mellem rød og blå blok

Med ni dage til kommunalvalget ligger rød og blå blok side om side i en landspolitisk meningsmåling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

50,5 mod 49,0 procent i rødt favør. Så tæt lyder en ny meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Den bekræfter dermed tendensen i adskillige meningsmålinger over de seneste uger: Dødt løb blokkene imellem.

Således viste en Voxmeter-måling i begyndelsen af oktober 50,3 procent til rød blok mod 49,1 procent til blå blok.

Selv om styrkeforholdet blokkene imellem dermed står uændret, er der både fremgang og tilbagegang for flere af partierne.

quote Forskning på området viser, at landspolitisk med- eller modvind til et parti også smitter af på vælgernes stemmeafgivning til kommunalvalget

 

Dansk Folkeparti er gået 1,7 procentpoint tilbage fra 19,2 procent i en Voxmeter-måling fra 5. november til 17,5 procent i den nye måling.

Både De Radikale og Liberal Alliance er faldet til 5,3 procent af stemmerne mod henholdsvis 6,2 og 6,5 procent i Voxmeter-målingen for en måned siden.

Venstre har været igennem den modsatte udvikling og er gået fra 17,5 procent i begyndelsen af oktober til 19,6 procent i den seneste måling. Dermed er regeringspartiet tilbage på valgresultatet på 19,5 procent.

Vil smitte af på stemmeafgivning til kommunalvalget

Meningsmålingen har en maksimal statistisk usikkerhed på plus/minus 2,7 procentpoint.

I målingen er 1030 repræsentativt udvalgte personer over 18 år via telefon blevet spurgt, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen. 

1509012191_150218konference03.jpg
Læs også
Tre sager der kan afgøre valget i din kommune
1509012191_150218konference03.jpg
Læs også
Tre sager der kan afgøre valget i din kommune

Meningsmålingen er dermed ikke et udtryk for, hvordan det kommer til at gå partierne ved kommunalvalget 21. november.

Men forskning på området viser, at landspolitisk med- eller modvind til et parti også smitter af på vælgernes stemmeafgivning til kommunalvalget.

Omkring hver femte, der har deltaget i meningsmålingen, har svaret, at de er i tvivl, ikke vil stemme eller vil stemme blankt.


Nyhedsoverblik