Få partier og lister kæmper om magten

Hvem stiller op? Hvordan ser byrådet ud? Hvem er i valgforbund med hinanden? TV ØST giver dig overblikket i Faxe Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De politiske linjer er trukket skarpt op i Faxe Kommune.

Rød blok med SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet peger alle på Knud Erik Hansen (S) som borgmester. Imens går blå blok til valg i en samlet blok – dog uden Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, der er i deres eget valgforbund.

Hverken Nye Borgerlige eller Alternativet stiller op, da de måtte opgive at finde kandidater, der ville stille op.

Hvis Knud Erik Hansen skal fortsætte som borgmester, skal Dansk Folkeparti eller Borgerlisten formentlig lokkes over på den røde vægtskål, hvis røde side skal veje tungere.

TV ØST har samlet det, du behøver for at få overblikket i Faxe Kommune, hvor kandidaterne kæmper om 25 pladser i byrådet.

FÅ OVERBLIKKET

Du kan den 21. november sætte kryds ved 9 forskellige partier eller lister
A: Socialdemokratiet
B: Radikale Venstre
C: Det Konservative Folkeparti
F: SF
I: Liberal Alliance
L: Borgerlisten
O: Dansk Folkeparti
V: Venstre
Ø: Enhedslisten

Efter det seneste kommunalvalg i 2013 så byrådet sådan ud
V:
 7 mandater 
A: 6 mandater                   
L: 4 mandater 
O: 3 mandater                        
C: 2 mandater             
Ø: 2 mandater             
F: 1 mandat                       

Inden kommunalvalget den 21. november 2017 ser byrådet sådan ud
V:
 8 mandater         
A: 6 mandater           
L: 3 mandater             
O: 3 mandater                        
C: 2 mandater
Ø: 2 mandater             
F: 1 mandat                        

Stemmeprocent
Ved kommunalvalget i 2013 lå stemmeprocenten på 72,47 procent, hvilket svarer til 19.910 stemmer.

Stemmeslugere
Stemmeslugerne ved kommunalvalget i 2013 var:
Knud Erik Hansen (S): 1.402 stemmer
René Tuekær (L): 1.382 stemmer
Dorte Nybjerg (V): 1.381 stemmer

Valgforbund
Disse partier og lister er i valgforbund med hinanden ved kommunalvalget 2017:
B + C
V + L + O + I
A + F + Ø

Nuværende borgmester 
Knud Erik Hansen (S)

Indbyggere
Der bor ifølge Danmarks Statistik 36.101 mennesker i Faxe Kommune. Tallet er fra 3. kvartal 2017.

Nye vælgere
19,94 procent af vælgerne i Faxe Kommune er ifølge Kommunernes Landsforening nye vælgere.

Tallet er baseret på Kommunernes Landsforenings egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og er opgjort som personer, der havde stemmeret 1. januar 2017, og som ikke havde stemmeret i kommunen ved sidste valg ud af alle vælgere i kommunen.

Det kan derfor både dreje sig om folk, der havde stemmeret i en anden kommune ved sidste valg eller om folk, som slet ikke havde stemmeret ved sidste valg.

Skatteprocent
Skatteprocenten i Faxe Kommune ligger ifølge Danmarks Statistik på 26,1 procent.

 


Nyhedsoverblik