Disse tre sager kan afgøre valget i Slagelse Kommune

Få overblikket over de vigtigste, politiske sager i Slagelse Kommune lige her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunalvalget er i fuld gang, og inden længe skal du være med til at beslutte, hvem der bliver valgt ind i byrådet i Slagelse Kommune.

TV ØST har samlet tre sager, der diskuteres højlydt og splitter politikerne.

Sagerne kan måske være med til at afgøre, hvor du skal sætte dit kryds på valgdagen den 21. november.

DISSE TRE SAGER KAN AFGØRE VALGET

  • Det politiske klima er giftigt og vil præge valgdebatterne. Liberal Alliance sikrede Stén Knuth (V) borgmesterkæden i det tætte valg i 2013. Siden er de politiske venner blevet til fjender, og nu afviser Liberal Alliance kategorisk at pege på Stén Knuth som borgmester efter valget. Især sagen om brintbusser, hvor millionprojektet med støtte fra EU kørte i grøften og udløste dyre KL-undersøgelser og beskyldninger, har forgiftet det politiske klima.
     
  • Pengene siver ud af Slagelse Kommune. I begyndelsen af valgperioden var der omkring 600 millioner kroner i kommunekassen. Nu er beløbet sunket til cirka 140 millioner kroner. Det betyder, at byrådspolitikerne blandt andet har sparet på diabetesområdet med tilbud til borgerne og fyret flere medarbejdere på jobcenteret. De mange besparelser er en varm kartoffel i valgkampen.
     
  • Slagelse Kommune er lige akkurat med på listen over de 20 kommuner i landet med den laveste kommuneskatteprocent. Men det er snart slut. I september besluttede byrådet nemlig at hæve skatten fra næste år, og det giver cirka 45 millioner kroner mere til kommunekassen. Først skabte skattestigningerne frustration blandt borgerne, og nu har den affødt en heftig debat. For hvad skal pengene bruges til?

Nyhedsoverblik