Det lovede de: Er der kommet kontrol med lærepladserne i Odsherred Kommune?

Borgmesteren lovede for fire år siden at kontrollere, at de virksomheder, der arbejder for kommunen, ansætter lærlinge. Kontrollen halter stadig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Livet som tømrerelev er ikke helt nemt for 18-årige Jonas Hansen.

Han er i gang med grundforløbet som tømrer på EUC Nordvestsjælland, og ved årsskiftet skal han bruge en læreplads. Jonas Hansen har allerede søgt ti steder. Men uden held.

- Det er pisse irriterende, siger Jonas Hansen.

Lige nu er der 68 unge i Odsherred Kommune, der står uden en læreplads, og det er nogenlunde det samme antal som for fire år siden.

Nu er den unge tømrerelev bekymret for kvaliteten af sin uddannelse. For som han siger:

- Jeg lærer ikke det samme i skolepraktik.

Kommunen indførte sociale klausuler

I Odsherred Kommune har man politisk forsøgt at skaffe flere lærepladser ved at indføre sociale klausuler i de kontrakter, som indgås med virksomheder, der udfører arbejde for kommunen.

Det betyder for eksempel, at en tømrervirksomhed, der renoverer en af kommunens skoler, skal have lærlinge med på opgaven.

Under kommunalvalgkampen for fire år siden diskuterede man også manglen på lærepladser i Odsherred Kommune, og dengang lovede borgmester Thomas Adelskov (S) stramme op. 

landsby_afg_indslag.jpg
Læs også
Spidskandidater strides om livet i de mindre bysamfund
landsby_afg_indslag.jpg
Læs også
Spidskandidater strides om livet i de mindre bysamfund

- Vi har ikke noget kontrolsystem af, om man faktisk gør det (ansætter lærlinge red.), og det skal vi have, sagde Thomas Adelskov under en valgdebat på TV ØST i 2013.

12-tal eller 4-tal?

Odsherred Kommune oplyser, at de siden 2014 har indført årlige stikprøvekontroller med virksomhedernes ansættelser af lærlinge, og om de ansætter de lærlinge, som de skal.

Hvor mange virksomheder, de har tjekket, har de dog ikke tal på.

Alligevel mener Thomas Adelskov, at han har løst den opgave, han stillede sig selv, til topkarakter.

- Ja, det synes jeg faktisk. Hvis jeg skal give mig selv karakter, så vil jeg give mig et 12-tal på skalaen, siger borgmesteren i dag.

Den karakter er Jonas Hansen dog ikke enig i.

- Han skal have et 4-tal. Han skal ikke have mere, for han tjekker jo ikke op på det eller kan dokumentere det, siger den 18-årige tømrerelev.

Lidt mere kontrol men stadig ikke noget overblik

Men selv om kommunen ikke har noget overblik over, hvor mange virksomheder de har tjekket, så ser Thomas Adelskov det ikke som noget problem. 

teaser_pict_kv32.jpg
Læs også
Ved du heller ikke, hvem du skal stemme på? Så tag vores kandidattest
teaser_pict_kv32.jpg
Læs også
Ved du heller ikke, hvem du skal stemme på? Så tag vores kandidattest

- Det er nok mest jer i pressen, der går op i at få sådan en statistik, siger borgmesteren.

Thomas Adelskov (S) ser det ikke som et udtryk for, at kommunen har fejlet, selv om der lige nu er 68 unge, som står uden en læreplads.

- Hvis vi ikke havde haft de her sociale klausuler, så kunne det være, at vi stod og manglede endnu flere lærepladser, siger han.

Få nu styr på kontrollen

Det kan godt være, at kommunen kontrollerer mere i dag end for fire år siden, men Jonas Hansen er stadig ikke tilfreds.

Han synes, kommunen skal være grundigere, når de kontrollerer, om virksomhederne tager de lærlinge, de skal.

- Sørg nu for at tjekke alle virksomheder, ellers er der jo ikke nogen, der kan vide, om det er rigtigt, at de ansætter lærlinge, siger Jonas Hansen.


Nyhedsoverblik