Carsten Rasmussen fortsætter som borgmester i Næstved

En konstituering mellem SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialdemokratiet sikrer borgmesteren Carsten Rasmussen (S) fire år mere i Næstved.

Tema: Kommunalvalg 2017
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Socialdemokraterne kommer til at runde et skarpt hjørne på borgmesterkontoret i Næstved.

Med yderligere fire år som borgmester har Carsten Rasmussen (S) sikret partiet de sidste år før 100-års jubilæet i den store sydsjællandske kommune.

Socialdemokratiet er gået sammen med SF, Enhedslisten og Radikale Venstre for at danne flertal. Det betyder, at Carsten Rasmussen fortsætter som borgmester.

Der var længe usikkerhed om konstitueringen i kommunen – men borgmesteren kunne træde frem kort efter klokken 3.00 med nyheden.

Der er dog endnu ikke konstitueret andre poster i kommunen, oplyses det.