Alt kan ske i præsidentvalget på Sydsjælland

Analyse: Der dufter af præsidentvalgkamp i Vordingborg Kommune, som står mellem to kandidater med så enslydende navne som Michael og Mikael.

Michael Seiding Larsen fra Venstre sidder allerede i borgmesterkontoret, mens Mikael Smed fra Socialdemokratiet vil gerne derind.

Alt kan ske i Sjællands sydligste kommune, der fortsat kæmper med at være en sammenlægning af Møn, Langebæk, Præstø og navnebyen Vordingborg. Det vender vi tilbage til.

Når valget mildt sagt kan betegnes som åbent i Vordingborg Kommune, hænger det især sammen med, at samtlige stemmeslugere fra sidst valg væk. En af dem var Dansk Folkepartis Yvette Espersen, der ved sidste valg hev to mandater af partiets nuværende fire mandater hjem, hvorefter hun blev sygemeldt.

Aftalt spil

Aftalt spil, hvisker man i krogene og taler om, det hjalp på stemmetallet, at Yvette Espersen var gift med den landskendte politiker Søren Espersen (DF). Men uanset hvordan det hænger sammen, så er hun ikke at finde på stemmesedlen denne gang.

Socialdemokratiet har også en relativt ny frontmand. Kort efter sidste kommunalvalg måtte partiet pludselig finde en ny borgmesterkandidat på en tragisk baggrund. Spidskandidaten Martin Leider Olsen fik 2.586 personlige stemmer ved valget i 2013, men begik selvmord i begyndelsen af 2014. Det blev i stedet Mikael Smed, der overtog hans post.

Endelig er der Venstre, som tidligere i år vinkede farvel til den gamle Møn-borgmester, 72-årige Knud Larsen. Netop Møn var en faktor, da det lykkedes Venstremanden at skaffe sig 2.862 personlige stemmer og overtage borgmesterkæden efter Henrik Holmer og Liste A.

Dermed brød Knud Larsen den årelange tradition for socialdemokratiske borgmestre i kommunen. Men da han efter 43 år i politik i april pludselig trak sig som borgmester, blev Michael Seiding Larsen udpeget som hans stedfortræder. På få måneder skulle han forsøge at vinde folkets tillid.

Dybe skel imellem by og land

Det har Michael Seiding Larsen til gengæld gjort godt. Borgmesteren er flittig, lyder vurderingerne, og god til at komme ud blandt borgerne og markere sig. Borgmestereffekten fornægter sig ikke.

Han er desuden født og opvokset i Vordingborg, og mange vordingborgensere er glade for at have fået en indfødt ved roret. Ligesom forgænger Knud Larsen kom ind, fordi han var tidligere borgmester på Møn og dermed trak mange ø-stemmer, så er et af Seiding Larsens kort, at han er fra Vordingborg.

Netop geografien spiller en reel rolle i valgkampen i Vordingborg Kommune.

Groft sagt har både Præstø og Møn en stor selvforståelse, og det volder besvær at forlige sig med, at Vordingborg er hovedstaden med rådhus og så videre. Især Møn er svær, lyder vurderingerne, fordi det er en ø, der har den indbyggede angst for at blive overset og ikke komme i betragtning, når midlerne fra rådhuset skal fordeles.

Derfor er det ingen tvivl om, at temaet by og land kommer til at spille en rolle i valgkampen. Det betyder, at infrastrukturen mellem Møn og fastlandet også kommer til at fylde i valgdebatterne.

Der er tæt løb imellem blokkene

Men det er ikke nok at komme fra Vordingborg, hvis man vil blive siddende på borgmesterkontoret.

Realiteten er, at samarbejdet i byrådet er bøvlet. Bortset fra i 2016 er det ikke lykkedes at lave nogen brede budgetforlig, og ser man på mandaterne, er der ikke nogen, der har nok til at kunne læne sig trygt tilbage.

Det er nærmest dødt løb i valgkampen, hvor det mandatmæssigt lige nu står 15-14 til Venstre. Så hvad skal Mikael Smed gøre for at vinde over Michael Seiding Larsen?

Mikael Smed har i hvert fald en stærk historik at trække på. Indtil kommunalvalget 2013 var Vordingborg Kommune indbegrebet af en rød kommune. Derfor bør socialdemokraten trække på historien i valgkampen, vurderer folk i og omkring byrådet.

Den røde borgmesterkandidat har ry for at passe sine ting, men spørgsmålet er, om han har formået at markere sig tydeligt nok i de sidste tre år. Nej, siger flere. Han er dygtig politisk, men har gjort for lidt væsen af sig.  

Dansk Folkeparti kan blive afgørende

Et andet godt sted at begynde for Mikael Smed kunne være at råbe op om nogle af de sager, som har gjort livet surt for den siddende borgmester. En af de sager kunne være et kritiseret spareforslag om at skære ned på hjælpen til sengeliggende ældre.

Venstre lancerede tidligere i år en idé om at skære på antallet af SOSU-kræfter ved kun at tilbyde de ældre at komme op ad sengen en gang i døgnet. Spareforslaget blev pillet af plakaten, men det nåede alligevel at blive landskendt efter den tidligere transportminister Magnus Heunicke (S) brændte fingrene på forslaget i et meget omtalt interview i DR-programmet Detektor.

Mikael Smed kunne også udnytte sagen om hjemtagelse af kommunens rengøring, som er en torn i øjet på de borgerlige. Det private selskab, der fik jobbet i en udlicitering helt tilbage i daværendes borgmester Henrik Holmers (S) tid, løftede opgaven for dyrt og for dårligt. Nu har DF og Socialdemokraterne ved fælles hjælp fået det hjemtaget til kommunen, uden om borgmesteren.

Netop den sag er interessant. Dansk Folkeparti kan med sine fire mandater nemlig blive den berømte tunge på vægtskålen på valgnatten, når der efter alt at dømme skal vælges mellem Michael Seiding Larsen eller Mikael Smed.

Ved sidste valg var partiet i valgforbund med blå blok, men denne gang har Heino Hahn (DF) og hans partikammerater valgt at stå uden for et blåt forbund og i stedet finde sammen med Liste D, Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige har allerede fået en del omtale op til valget på grund af det, mange betegner som en kulørt kandidat, nemlig Rikke Louise Andersen, som blev kendt på grund af en blottersag fra Nyråd ved Vordingborg. Andersen offentliggjorde et billede af en blotter på sin egen Facebookprofil og blev dømt i retten for selvtægt. Nu stiller hun op for den nye borgerlige dreng i klassen.

En kamp om penge

Når der skal føres valgkamp vil temaerne først og fremmest være skole, service, sociale forhold. Vordingborg Kommune har landets niendedårligste kassebeholdning, og selvom man i 2017 har fået 28 millioner kroner i udligning, så er der skåret ind til benet på mange klassiske områder som ældre, børn og unge.

Imens er politikerne uenige om, hvad pengene skal bruges på. Det kan man se af budgettet fra i år, som kun er stemt igennem af blå blok. End ikke de ekstra 28 millioner kunne samle byrådet. Samtidig bokser byrødderne med at blive enige om skoleområdet. Den store Gåsetårnsskolen står til at miste 14 lærere til næste år, mens mønboerne savner lærerkræfter på øen.

Men uanset hvem der markerer sig i valgkampen, så er det et faktum, at borgerne skal til stemmeurnerne og sætte krydser ved lutter nye kandidater.

Vil vælgerne lade Dansk Folkeparti blive ved med at være de store? Kan SFs Else-Marie L. Sørensen komme nogen vegne med sine to mandater? Og kan Mikael Smed generobre en af Socialdemokratiets tabte højborge, eller vil det lykkes Venstreborgmester Michael Seiding Larsen at beholde jobbet som kommunens førstemand?