Vidnede standsede indbrud

Et opmærksomt vidne fik natten til onsdag standset et indbrud i Høng Centret. Det lykkedes dog efterfølgende de 2 gerningsmænd at stikke af.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lidt over midnat natten til onsdag anmeldte et vidne til politiet, at han havde hørt nogle bankelyde fra Høng Centret. Da han undersøgte forholdet nærmere, kunne han se en person ved sideindgangen til en isenkræmmer-forretning.

Da han gav sig til kende, løb 2 personer fra stedet med vidnet bagefter.

Vred sig fri

Vidnet fik kortvarigt fat i den ene person, som dog fik sig vredet fri. Begge forsvandt ad en sti på nordsiden af centret og derefter i ukendt retning. De 2 indbrudstyve blev beskrevet som mænd, 20-25 år, 175-185 centimeter høje, begge iført mørke hættetrøjer med hætterne oppe og mørke joggingbukser.

Politiet ledte efter dem med blandt andet en hundepatrulje i området uden at finde de 2 mænd, som dels havde forsøgt at bryde en dør op og knuse en pansret forretningsrude.


Nyhedsoverblik