Vidne søges i forbindelse med voldssag i Kalundborg

Midt- og Vestsjællands Politi leder efter et vidne i forbindelse med en voldssag i Kalundborg den 5. marts.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 24-årig mand fra Kalundborg blev den 5. marts kl. 02.57 udsat for vold i smøgen ved Kings Pub, Kordilgade. Den 24-årige fik en flaske i hovedet, og han blev i den forbindelse behandlet på sygehus.

I forbindelse med sagen samlede en kvinde glasskårene fra den kastede flaske sammen og overgav flasken til politiet.

I kampens hede fik politiet ikke sikret kvindens navn, og derfor opfordrer politiet nu kvinden til at henvende sig politiet, så vi kan få hende afhørt til sagen.

Kvinden bedes ringe til 114.

Midt- og Vestsjællands Politi kan ikke sige mere om efterforskning af sagen i øjeblikket


Nyhedsoverblik