Vejdirektoratet: Vil du være testpilot?

Vejdirektoratet søger testbilister til et pilotprojekt, der skal hjælpe med at komme køer i myldretiden til livs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange pendlere bruger hver dag lang tid på at sidde i kø i deres bil. Nu vil Vejdirektoratet lave et pilotprojekt, som skal få trafikken til at glide bedre.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Vejdirektoratet leder efter testbilister, der dagligt kører i to meget trafikerede knudepunkter ved Kalundborg. Der søges fire testbilister, der kører i krydset Hareskovvej/Asnæsvej, og fire testbilister, som bruger rundkørslen Holbækvej/Hovvejen i retning af Kalundborg.

De otte bilister skal deltage i et pilotprojekt om at mindske kødannelser i fire uger.

- Vi kunne alle godt tænke os at køre til og fra arbejde uden at spilde tid i trafikken. Derfor gennemfører vi nu et pilotprojekt, som skal gøre os klogere på, om vi kan få trafikken til at glide bedre på strækninger med begyndende trængselsproblemer. Og her vil vi gerne inddrage dem, der har erfaringer fra det virkelige liv, siger trafikdirektør i Vejdirektoratet, Niels Tørsløv.

Vil bryde bilisters vane

De to steder i Kalundborg er to af seks strækninger over hele landet, som tilsammen udgør pilotprojektet. Vejdirektoratets seneste brugerundersøgelse viser, at 31 procent er villige til at flytte deres køretidspunkt, hvis det kan forkorte den samlede transporttid. Projektet handler i korte træk om at få bilister til at bryde vanen og køre lidt tidligere eller senere, end de plejer.

Testen vil omfatte interviews og ved at måle bilisternes fysiske reaktion med et særligt aktivitetsarmbånd, og den lanceres i uge 44.

Du kan læse mere om projektet her.

 


Nyhedsoverblik