Valgkamp på kegler i Kalundborg

Der var ikke kun kamp på argumenter, da to lokale folketingsmedlemmer fredag indtog en bowlinghal i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fronterne var skåret helt klart op, da de to politiske hold fredag snørede bowlings-skoene i Kalundborg.

Blåt hold stillede med Jacob Jensen og Jimmy Sørensen (Venstre) - rødt hold stillede med Ramus Horn Langhoff og Hanne Brøndel (Soc.dem)

Dysten var et led i et grundlovsdags-væddemål mellem Jacob Jensen og Rasmus Horn Langhoff. Taberen skulle nemlig læse en tale op, som vinderen havde skrevet.

Og det blev det blå hold, der løb med sejren - og dermed måtte Rasmus Horn Langhoff læse hans livs nok mest liberale grundlovstale op.

Arrangementet var et led i det parløb, de to politiske modstandere har sat i verden under valgkampen.