USA og nye midler er med til at give Novo stor salgsvækst

Novo Nordisk mærker fremgang på grund af større salg i udlandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et stigende salg rundt i hele verden har sidste år været med til at give en større omsætning hos den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk, der har en stor afdeling i Kalundborg.

Seneste årsregnskab viser en samlet omsætning på 122 milliarder kroner. Det er ni procent højere end året før.

Alene i den nordamerikanske forretning, som udgør omkring halvdelen af den samlede omsætning hos Novo Nordisk, er salget steget med seks procent i det seneste år.

I regnskabet udtrykker Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør hos Novo Nordisk, stor tilfredshed med den finansielle udvikling i 2019.

- Resultaterne reflekterer en accelereret salgsvækst i vores internationale forretning og en stærk lancering af Ozempic i særligt det nordamerikanske marked og det europæiske marked, siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Diabetesmiddel sælger 

Diabetesmidlet Ozempic er udset som selskabets helt store sællert for årene, der kommer.

Alene sidste år solgte midlet for 11,2 milliarder kroner. Det var derved en del mere end de 1,8 milliarder kroner, midlet solgte for i 2018.

Ozempic blev imidlertid også først sendt på markedet i starten af 2018. Siden er det blevet lanceret i mere end 20 lande. Det er i en version, hvor patienter med diabetes skal stikke sig i huden.

Novo Nordisk er også ved at introducere en udgave af Ozempic i pilleform.

Novo Kalundborg
Læs også
Novo Nordisk får godkendt diabetespille i USA
Novo Kalundborg
Læs også
Novo Nordisk får godkendt diabetespille i USA

Pillen, der har fået navnet Rybelsus, skal blandt andet gøre det markant lettere for diabetikere at tage deres medicin.

Pillen blev godkendt af de amerikanske myndigheder i september og er kommet på markedet i slutningen af 2019.

Derfor er salget af Rybelsus også stadig meget beskedent.

Novo Nordisk holder kursen 

Lanceringen af nye midler som Ozempic og Rybelsus er noget af det, som gør Novo Nordisk til en af de førende medicinalvirksomheder i verden.

Det vurderer Per Hansen, investeringsøkonom hos børsmægleren Nordnet.

- Novo er dygtig til at tænke langsigtet og til at tænke i innovation i forhold til produkter, som på langt sigt vil differentiere diabetes fra bare at være diabetes til at kunne have en lang række andre positive effekter.

novo Nordisk, Novozymes
Læs også
Se den vilde udvikling - 50 år med Novo Nordisk og Novozymes i Kalundborg
novo Nordisk, Novozymes
Læs også
Se den vilde udvikling - 50 år med Novo Nordisk og Novozymes i Kalundborg

- Novo er også dygtig til at arbejde efter en plan og følge den til dørs frem for at skifte lidt fra side til side, som nogle af konkurrenterne godt kan finde på, siger Per Hansen.

På trods af den pæne salgsvækst er overskuddet hos Novo Nordisk sidste år kun steget med én procent til 39 milliarder kroner.

Det skyldes et tab på selskabets finansposter, der har været tynget af en for Novo Nordisk negativ valutaudvikling.
 


Nyhedsoverblik