Danske virksomheder råber på mere arbejdskraft - og i dag præsenterer regeringen et nyt erhvervsskoleudspil, som skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Men dét problem har man ikke i Kalundborg Kommune.
Her har 23 procent af de unge nemlig valgt at starte på en erhvervsuddannelse et år efter 9. klasse. På landsplan ligger gennemsnittet på 15,7 procent, viser ny undersøgelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Vi har været gode til at sætte os ned og se på, hvordan vi kan gøre det bedre hver især, og det har skabt nogle effektfulde initiativer
Vejen til succes er samarbejde på tværs
Ifølge Charlotte Grummesgaard Nielsen, der er chef for Fagcenter for Børn, Læring og Uddannelse i Kalundborg Kommune, skyldes det høje tilmeldingstal et sollidt samarbejde mellem kommunen, skolerne og erhvervslivet.
- Vi har været gode til at sætte os ned og se på, hvordan vi kan gøre det bedre hver især, og det har skabt nogle effektfulde initiativer, siger Charlotte Grummesgaard Nielsen, chef for Fagcenter for Børn, Læring og Uddannelse i Kalundborg Kommune.
Et af de initiativer, der har fået succes, er et samarbejde mellem Svebølle Skole og EUC Nordvestsjælland.
- Vi startede projektet for tre år siden, hvor vi havde en stor gruppe af unge i 8. klasse, der ikke var vurderet til at være uddannelsesparate, fortæller UU-vejleder på Svebølle Skole, Ellen Andreasen.
Elever fik blod på tanden
Derfor gik skolen sammen med erhvervsskolen EUC og lavede et forløb på en uge, hvor de unge skulle ud og prøve kræfter med forskellige erhvervsfag.
- Vi har både været i køkkenet og på smedehjem, hvor de unge har fået lov til at lave lysestager til mor, eller hvad de nu kunne finde på. Og der så vi helt andre sider af de unge men vigtigst, så oplevede de sig selv i en anden kontekst end den faglige, fortæller Ellen Andreasen.
UU-vejlederen fortæller, at eleverne var vurderet efter akademiske standarder, og derfor var tanken at se, hvilke evner de havde praktisk.
Mors stemme betyder alt. Når det kommer til stykket, så handler det om forældrenes indstilling til det
Projektet med at sende eleverne ud på erhvervsskolerne har vist sig at give pote.
- Efter eleverne kom hjem, blev jeg kimet ned på kontoret. De var nysgerrige på, hvordan de kunne bruge de kompetencer, de havde fundet i sig selv, helt konkret. Og så tog vi en snak om uddannelse og fremtid.
Mors stemme betyder alt
Men selvom eleverne kan møde inspirerende elever og undervisere, der motiverer dem til en erhvervsuddannelse, er den afgørende stemme forældrenes.
- Mors stemme betyder alt. Når det kommer til stykket, så handler det om forældrenes indstilling til det. Hvis din mor siger, at det er en dårlig idé at tage på erhvervsskole, så kommer de unge ikke afsted, påpeger Ellen Andreasen.
Derfor gør hende og kollegaerne i UU Kalundborg meget ud af at tale med forældre og rådgive dem om børnenes fremtidige muligheder.
Og dét sammen med et tæt arbejde med ungdomsuddannelserne og de lokale virksomheder har fået mange af eleverne til at vælge sig ind på en erhvervsskole.
Til efteråret starter Kalundborg Kommune et nyt projekt på Svebølle Skole og Gerløv Skole, hvor der bliver rettet fokus mod erhvervsskolerne.
I regeringens nye udspil lægges der blandt andet op til, at uddannelsesvejledningen i folkeskolen skal styrkes, og at der skal laves uddannelsesparathedsvurderinger for eleverne med henblik på erhvervsuddannelser.