Tyv snuppede våbenskab

En tyv tog et helt våbenskab med indhold med sig, da vedkommende mandag brød ind i et hus i Svebølle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et våbenskab var tilsyneladende for svært at bryde op, da en tyv mandag begik indbrud i et hus på Frederiksberg i Svebølle. Og hvad gør man så?

Ja, mandagens tyv valgte i stedet at tage hele våbenskabet med sig.

Skabet blev brudt ned fra væggen. Det indeholder våbendele og et fugleteleskop af mærket Kowa. Der er endvidere opbrudt et skab, hvorfra er stjålet endnu et fugleteleskop af mærket Focus target inklusiv stativ.

Tyven kom ind ved at sparke en kælderdør op. Indbruddet skete mellem klokken 11.30 og 13.30.


Nyhedsoverblik