Trivsel blandt børn i folkeskolen var tirsdag på dagsordenen på et topmøde i Gørlev Hallen, hvor 170 elevrådsrepræsentanter var mødt op for at diskutere trivsel og undervisningsmiljø i Kalundborg Kommune.
På topmødet deltog de mange børn i workshops og debatter, hvor de diskuterede, hvordan man kan øge trivslen blandt eleverne.
- Det her er et vigtigt arrangement, fordi vi går i skole for at lære, men hvis vi ikke har trivsel, så kan vi ikke lære noget, siger Arielle Sendegeya, som går i 9.A på Nyrupskolen.
Mangler fællesskab
Hun fortæller, at hun ikke selv oplever mistrivsel, men kender til flere, som har det svært.
- Der er flere, som ikke føler, at de trives, fordi de måske ikke føler, de er en del af en gruppe eller et fællesskab.
Laurits Steengaard, som er formand for fælleselevrådet i Kalundborg og elev på Kathøj Svallerup Skole, mener også, at tirsdagens arrangement er et utroligt vigtigt tiltag.
Det er hans oplevelse, at mange elever har det svært i den almene folkeskole.
- Jeg går jo på en specialskole, og der har vi som regel elever, som har gået i den almene folkeskole, men som er skiftet to-tre gange, så det er jo fordi, at den almene skole ikke lever op til det, som eleverne har brug for, siger han.
Trivselstopmødet blev afholdt af Kalundborg Kommunes Fælleselevråd i samarbejde med Danske Skoleelever og organisationen Headspace, der har flere centre med samtaletilbud til unge landet over.
Lavere trivsel i hele landet
Problemer med trivsel blandt skoleelever er ikke kun en tendens i Kalundborg Kommune. Over hele landet er trivslen blandt folkeskoleelever faldende.
Det viser den årlige trivselsmåling for skoleelever, som laves af Børne- og Undervisningsministeriet.
I trivselsmålingen fremgår det, at landsgennemsnittet for elever som trives godt, er faldet med 5,5 procentpoint i de seneste seks år 92,9 procent i skoleåret 2016/2017 til 87,4 procent i skoleåret 2022/2023.
Mens trivslen blandt skoleelever i TV2 ØST's sendeområde for det seneste skoleår er på 84,1 procent, hvilket er 3,3 procent lavere end landsgennemsnittet for året.
I Kalundborg er trivslen lavere end landsgennemsnittet. Her svarer 83,7 procent af skoleeleverne, at de har god trivsel.
Undersøgelsen er baseret på børnenes egne besvarelser, hvor de har kategoriseret deres egen trivsel på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er høj trivsel.
En grov tone
Ifølge Laura Bæk, som er ungerådgiver i Headspace Kalundborg, skyldes den faldende trivsel hos skoleeleverne, at mange ikke føler, at de har nogen at tale med.
- Ofte er det sådan, at de tænker, at deres problemer ikke er store nok eller for åndssvage eller for små, siger hun.
Derudover oplever hun, at mange af de børn og unge, som kommer i Headspace Kalundborg, fortæller, at de er rigtig kede af, hvordan man taler til hinanden.
- Der bliver talt rigtig groft, og der bliver ikke tænkt over, hvordan man taler til hinanden, og hvis man så går til læreren og fortæller om, hvor ked af det man er blevet, føler flere, at de er blevet negligeret.
Fokus på at lytte
Det stigende behov for at snakke om trivsel, kan Linette Møller, som er viceskoleleder på Nyrupskolen i Kalundborg, også mærke i hverdagen.
- Vi snakker meget trivsel på skolerne i dag, også mere end vi har gjort før, hvor vi i højere grad talte om faglighed. Men nu er det trivslen, som er det vigtigste, og det er simpelthen så vigtigt, at børnene trives.
Skolelederen mener, at det er de voksnes ansvar, at børnene trives. Derfor fortæller hun også, at man på skolen har et stort fokus på at lytte til eleverne.
- Hvis børnene siger, at de mistrives, så skal vi lytte til dem, for det er dem, som er eksperter på deres eget liv. Derfor skal de også føle, at de bliver taget alvorligt, når de kommer og siger, at de mistrives, siger hun.
Skolereformens rolle
En af de medvirkende faktorer til den faldende trivsel, kan være de mange ændringer i folkeskolen i de seneste år.
Det mener Sanne Lind, som er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.
- Man har jo lavet en skolereform, hvor man ønskede, at skolen skulle være mere faglig, man etablerede målstyret undervisning, og man har haft et stigende fokus på tests og præstation og uddannelsesparathed. Det kan for nogle børn have gjort skolen mere vanskelig, siger hun.
Derudover pointerer hun, at man samtidig lavede en inklusionsreform, som skulle inkludere flere børn med særlige behov.
- Det er to modsatrettede tiltag. På den ene side skal man give plads til mangfoldighed og forskellighed, og samtidig skal man have et mere ensporet fokus på det faglige og målstyrede, siger hun og fortsætter:
- Man kunne godt forestille sig, at det kunne være en af årsagerne til, at det er blevet sværere for nogle børn at være i skolen.
Ifølge Sanne Lind er der flere tegn i børns adfærd, som man som forælder kan være opmærksom på, hvis man er bekymret for, om de mistrives. Dem kan du læse mere om her.