Tricktyveri i Dagli´Brugsen

Dagli´Brugsen i Rørby ved Kalundborg var mandag eftermiddag udsat for tricktyveri. Politiet efterlyser vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag eftermiddag kom to mænd ind i forretningen på Gl. Rørbyvej.  Den ene gik til kassen og henvendte sig til ekspedienten, mens en anden gik på lageret, og henvendte sig til en medarbejder dér.

Mens mændene opholdt de ansatte, sneg yderligere en mand og en kvinde sig ind på kontoret og stjal penge.

Efter tyveriet kørte de alle bort i en hvid BMW personbil med gule, udenlandske nummerplader.

Lokalpolitiet vil gerne i kontakt med vidner, der har set bilen, eller som ved, hvor de fire opholder sig.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.


Nyhedsoverblik