Klokken lidt over 22 i går aftes bankede det på hos en 81-årig kvinde i Cæcilieparken i Kalundborg. Det var en kvinde, som bad om at få lov til at låne toilettet. Den venlige 81-årige viste vej til toilettet, men kort tid efter kom kvinde ud og forlagte at få penge.
Den 81-årige sagde, at hun ingen penge havde, hvilket fik kvinden til at skubbe den 81-årige ind i en reol. Hun kom heldigvis ikke til skade.
Den 81-årige gav herefter kvinden sin taske, og kvinden tog to halvtredsere fra pungen. Kvinden forlod derefter boligen. Røveren beskrives som:
- Kvinde, 20-25 år, formentlig etnisk dansk - alm. af bygning, iført mørk jakke med hue med pelskant, talte dansk.
Lokalpolitiet i Kalundborg vil gerne tale med vidner, der ved noget, eller har set kvinden eller andre mistænkelige personer i Cæcilieparken. Ring 114.
Selvom det startede som et tricktyveri betegner politiet nu sagen som et røveri.