Tricktyve stjal forlovelsesring fra 91-årig kvinde

En 91-årig kvinde var offeret, da en gruppe tricktyve onsdag slog til i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 91-årig kvinde var offeret, da en gruppe tricktyve onsdag slog til i Munkesøparken i Kalundborg.

Her ringede en nydelig kvinde på døren til den ældre kvindes hjem og udgav sig for at komme fra hjemmeplejen.

quote Det er en klassisk måde at gøre det på. De forvirer, og udnytter vores gode vilje til at at snyde os

Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi

 - Kvinden, der udgav sig for at være hjemmehjælper, fik lokket offeret med ud på badeværelset og holdt hende hen med snak, mens to mænd så gik ind i kvindens hjem og rodede entre og soveværelset igennem. Her forsvandt en stor del af kvindens smykker, fortæller Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Politiet advarer mod tricktyve – vær særligt opmærksom på denne type butikskunder
Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Politiet advarer mod tricktyve – vær særligt opmærksom på denne type butikskunder

Stjal forlovelsesring

Blandt de stjålne genstande er kvindens forlovelsesring, en guldring og en forgyldt armring.

En nabo så de to mænd gå ind i kvindens lejlighed og kunne efterfølgende beskrive dem for politiet. 
Beskrivelsen danner nu grundlag for en egentlig efterlysning.

Politibetjente i en bil
Læs også
Politiet frygter tricktyveri:
Ældre kvinde beskyldt for at lave bule i bil
Politibetjente i en bil
Læs også
Politiet frygter tricktyveri:
Ældre kvinde beskyldt for at lave bule i bil

- Det er en klassisk måde at gøre det på. De forvirrer og udnytter vores gode vilje til at snyde os. Her er det vigtigt, at man, hvis hjemmehjælperen ikke er en, der plejer at komme, eller som kommer på uventede tidspunkter, er lidt kritisk og for eksempel beder om ID, siger Martin Bjerregaard.

Efterlysning

Politiet efterlyser de tre personer, der beskrives på følgende måde:

A: Kvinde, cirka 165 cm høj, 30-35 år, sort skulderlangt bølget hår, anden etnisk herkomst end dansk, talte med accent, iført mørkeblå dynejakke.

B: Mand, anden etnisk herkomst end dansk, cirka 165 cm høj, sort hår

C: Mand, anden etnisk herkomst end dansk, cirka 165 cm høj, skægstubbe

Har du oplysninger i sagen, så kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.

Rettelse
Det er tidligere fremgået af denne artikel, at offeret var en 76-årig kvinde. Hun er reteligt 91 år, oplyser politiet nu. Vi beklager fejlen.

 


Nyhedsoverblik