Tricktyve på spil i det nordvestsjællandske

På et døgn har politiet modtaget fire anmeldelser om tricktyveri mod ældre kvinder i det nordvestlige Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 79-årig kvinde blev torsdag ved middagstid udsat for tricktyveri på Kordilgade i Kalundborg.

Den ældre kvinde blev passet op af en asiasisk udseende kvinde, som under påskud af at ville samle ind til døve fik forvirret den 79-årige, og da hun ville give et bidrag til indsamlingen stjal en kvindelig medgerningsmand 500 kroner fra hendes pung.

Politiet har i løbet af døgnet modtaget tre andre anmeldelser om tricktyverier med samme fremgangsmåde i henholdsvis Holbæk, Roskilde og Gørlev.

I Gørlev beskrives gerningsmændene som:

A: Kvinde, ca. 40 år, 150 – 155 cm høj, kraftig af bygning med en meget stor barm, mørkt/sort hår bundet i en knude i nakken, sydlænding.

B: Kvinde, ca. 20 år, ca. 160 cm høj, slank, mørkt sort hår bundet i en hestehale, sydlænding.


Nyhedsoverblik