Tog kolliderer med væltet træ

25 passagerer ombord på regionaltoget mellem Holbæk og Kalundborg fik sig fredag en noget længere rejse end ventet. Ingen personer kom til skade.

Et væltet træ kom fredag aften i vejen for regionaltoget mellem Holbæk og Kalundborg.

Lokomotivføreren kunne ikke nå at bremse, og en kollision med det væltede træ var derfor uundgåelig.

Kollisionen skete klokken 18.15, oplyser informationschef Tony Bispeskov fra DSB til TV2 ØST.

Hverken passagerer eller personale kom til skade – og heller ikke toget pådrog sig skader, oplyser informationschefen.

Vinden gav udfordringer flere steder

Ombord på toget var der cirka 25 passagerer, som efterfølgende måtte forlade toget, imens personale fra Banedanmark blev tilkaldt for at få ryddet sporet.

Læs også
To tog sendt mod hinanden på samme spor
Læs også
To tog sendt mod hinanden på samme spor

DSB indsatte i den mellemliggende periode togbusser på strækningen mellem Kalundborg og Jyderup.

Det var ikke kun togdriften, der blev udfordret under gårsdagens blæsevejr. Fredag morgen gik Askø-færgen på grund, da et vindstød på 24 meter i sekundet ramte, ligesom færgen til Sejerø, måtte blive i havn på grund af blæst.

Mest læste

play
calina-2

Kvinder går utrygge hjem fra byen - nu har fire gymnasiepiger opfundet en løsning

play

Fare for sammenstyrtning på fjernvarmeværk efter eksplosion

play
Skælskør politi

Politi massivt til stede i Skælskør

play
Louise og Vega

Louise mistede sin datter - nu har hun en bøn til alle pårørende

Se flere