Et svævefly styrtede kort efter klokken 14.00 ned ved Kaldred. Flyet styrtede under forsøg på landing på den nærliggende flyplads, og politiet kender endnu ikke årsagen til styrtet
Flyet havnede i et træ, hvorfra piloten måtte måtte hjælpes ud af redningsberedskabet. Den uheldige pilot er en 48-årig mand. De pårørende er på vej til at blive underrettet, og derfor ønsker politiet ikke at oplyse, hvor piloten kommer fra.
Den 48-årige er bragt til Holbæk sygehus til behandling. Han var ved bevidsthed, men klagede over smerter i blandt andet ryggen.