Succes i mandebranche - 21-årige Victoria har startet sit eget byggemarked

En kvinde fra Kalundborg på 21 år har på tre år skabt en forretning, der er blevet en millionsucces i en branche, der traditionelt set er for mænd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Victoria Grønstedt er ikke helt som de fleste andre unge kvinder. Den i dag 21-årige kvinde startede for tre år siden sin egen virksomhed i en branche, hvor man normalt ikke ser mange unge kvinder. Derfor kan hun i dag kalde sig ejer af et byggemarked. 

quote Vi har en omsætning på lige knap fem millioner

Victoria Grønstedt, indehaver af byggemarkedet Fixdithus

- Det er gået supergodt. Jeg er ekstrem stolt. Vi har en omsætning på lige knap fem millioner, fortæller hun om virksomheden Fixdithus.

Når Victoria Grønstedt ikke har travlt med at bestyre et byggemarked, læser hun sin kandidat i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation på CBS, og så taler hun dansk, engelsk og kinesisk flydende, samtidig med at hun passer kunderne i Fixdithus.dk.

080128ap_murer.jpg
Læs også
Kvinderne mangler i byggebranchen: Det ser værst ud på Lolland-Falster
080128ap_murer.jpg
Læs også
Kvinderne mangler i byggebranchen: Det ser værst ud på Lolland-Falster

Overtog lagerbygning fra farfar

Trods sin unge alder har hun nu i tre år styret Fixdithus, som både driver et fysisk byggemarked og en webbutik.

quote Idéen til Fixdithus startede egentlig hos min farfar

Victoria Grønstedt, indehaver af byggemarkedet Fixdithus

- Idéen til Fixdithus startede egentlig hos min farfar. Han havde en vvs-butik, hvor han solgte små messingting, jernting og vvs-artikler.

- Han kunne så ikke køre det videre, da han gik på pension, så jeg har købt det eksisterende varelager med vvs-artikler, og så begyndte jeg stille og roligt at bygge firmaet op til at have endnu flere byggematerialer, så vi kunne udvide os til at blive et rigtigt byggemarked, siger Victoria Grønstedt.

Artiklen fortsætter efter billedet.

- Det her er faktisk Danmarks billigste bruseslange. Den koster kun 34 kroner, og den er to meter lang. Hvis du fx har et blandingsbatteri, der ligger langt væk fra dit brusestativ, kan du være sikker på, at du kan få bruseslangen helt op over hovedet, siger Victoria Grønsted.
- Det her er faktisk Danmarks billigste bruseslange. Den koster kun 34 kroner, og den er to meter lang. Hvis du fx har et blandingsbatteri, der ligger langt væk fra dit brusestativ, kan du være sikker på, at du kan få bruseslangen helt op over hovedet, siger Victoria Grønsted. Foto: TV2

 

Startede med en lille webshop lavet hjemme i stuen

Lige nu er butikken oppe på 5.000 varenumre, og Victoria Grønstedt finder sig rigtig godt tilpas i en branche, der normalt ikke bugner af kvinder.

- Grunden til, at jeg er i byggebranchen, er fordi jeg virkelig godt kan lide, når tingene bare står knivskarpt. Jeg elsker at se på flotte huse, flotte lejligheder og pæne værelser. Jeg elsker, når man virkelig kan se, at der er gjort noget ud af håndværket, siger Victoria Grønstedt.

quote Jeg oprettede en hjemmeside hjemme i min stue, og nu har vi lager, kontor og to medarbejdere

Victoria Grønstedt, indehaver af byggemarkedet Fixdithus

- Fixdithus startede egentlig bare på min webshop derhjemme, hvor jeg oprettede en hjemmeside. Jeg sad hjemme i min private lejlighed i min stue, og nu er vi her i dag, hvor vi har lager, kontor og to medarbejdere.

Nu er der to ansatte foruden indehaveren, som i øvrigt er født i Hongkong, har boet stort set hele livet i Østen og flyttede til Danmark for fire år siden.

- Jeg er selv god til det grafiske, så jeg sidder også hele tiden og laver ændringer på hjemmesiden. Så lagde vi alle VVS-varerne op til at starte med og stille og roligt udvidet til alle vores nye byggematerialer. Vi sidder her hver dag og lægger nye varer op og prøver altid at finde ud af, hvordan vi kan få hjemmesiden til at spille endnu mere.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foruden indehaveren, Victoria Grønstedt, er der ansat to medarbejdere, som dagligt arbejder med blandt andet at optimere hjemmesiden.
Foruden indehaveren, Victoria Grønstedt, er der ansat to medarbejdere, som dagligt arbejder med blandt andet at optimere hjemmesiden. Foto: TV2 ØST

Kunde: - Jeg er overrasket over alle de ting

En af kunderne i byggemarkedet er positivt overrasket over, hvor mange varer, der er at vælge imellem på hylderne.

- Jeg er overrasket over alle de ting, der findes herude af ting og sager og byggematerialer. Det havde jeg sådan set ikke regnet med at se, andet end at det var i småtingsafdelingen. Det må jeg nok sige, der tog jeg lidt fejl, siger Boye Frederiksen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Internetbutikken Fixdithus.dk er populær blandt kunderne, faktisk har den hele fem stjerner på Trustpilot. Kunden Boye Frederiksen er da også overrasket over deres store udvalg af varer.
Internetbutikken Fixdithus.dk er populær blandt kunderne, faktisk har den hele fem stjerner på Trustpilot. Kunden Boye Frederiksen er da også overrasket over deres store udvalg af varer. Foto: TV2 ØST

- Det undrer mig, at der ikke er flere kvinder i byggebranchen. Det vil jeg opfordre kvinder til, for det er faktisk meget sjovt, siger Victoria Grønstedt.


Nyhedsoverblik