Store ambitioner for Højbyen - Kalundborg Museum drømmer om verdensarvsliste

Kalundborg Museum og kommunens kultur- og fritidsudvalg har store planer om at gøre højbyen til et førende formidlingscenter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis man i dag skal opleve, hvordan Højbyen i Kalundborg så ud i middelalderen, må man nøjes med en miniudgave. 

Men der er store planer for fremtiden. Højbyen skal i fremtiden kunne opleves i en noget større skala. 

- Vi i Kalundborg Kommune mangler et kulturelt fyrtårn, og her har vi hele historien, vi skal bare fortælle den, siger Hans Kurt Jørgensen, der er byrådsmedlem (DF) i Kalundborg Kommune og bestyrelsesmedlem i Museum Vestsjælland. 

Artiklen fortsætter under billedet.

- Vi i Kalundborg Kommune mangler et kulturelt fyrtårn, og her har vi hele historien, vi skal bare fortælle den, siger Hans Kurt Jørgensen, der er byrådsmedlem (DF) i Kalundborg Kommune og bestyrelsesmedlem i Museum Vestsjælland.
- Vi i Kalundborg Kommune mangler et kulturelt fyrtårn, og her har vi hele historien, vi skal bare fortælle den, siger Hans Kurt Jørgensen, der er byrådsmedlem (DF) i Kalundborg Kommune og bestyrelsesmedlem i Museum Vestsjælland. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Og ambitionerne er høje. 

Kalundborg Museum og kommunens kultur- og fritidsudvalg arbejder nemlig på, at gøre Højbyen landets førende indenfor middelalder-formidling. 

- Det er et gigantisk potentiale, der er i at få hele Højbyen og middelalderfortællingen ikke bare på danmarkskortet men også på europakortet, siger Kalundborg Museums direktør Eskil Vagn Olsen og tilføjer:

- Det har et meget stort potentiale. Folk rejser gerne langt for unikke oplevelser, og der er en helt unik oplevelse her midt i Kalundborg.

Med de store visioner følger også en tro på, at Højbyen kan ende på Unescos Verdensarvsliste. 

Læs også
Efter 80 år ude af drift:
Historisk museum kan nu vise komfurernes Rolls Royce frem
Læs også
Efter 80 år ude af drift:
Historisk museum kan nu vise komfurernes Rolls Royce frem

- På lang sigt, hvis vi får gennemført alle elementerne, så tænker jeg det. Vi bliver nødt til at drømme stort, siger Eskil Vagn Olsen

Først færdigt om 15-20 år

Der er allerede blevet bevilliget 200.000 kroner fra kommunen, som er blevet til en visionsplan, der er udarbejdet af to arkitektfirmaer. 

Planen indeholder syv delprojekter, hvor et af dem går ud på at fylde den gamle voldgrav op med vand.

- Ruinen ligger her i dag, og så skal vi have vand i voldgraven hele vejen rundt, så man får ideen af, at det her er fæstningsborg, siger Kalundborg Museums direktør Eskil Vagn Olsen. 

Læs også
Holmegaard Værk er nomineret til stor international museumspris
Læs også
Holmegaard Værk er nomineret til stor international museumspris

Der er derudover også planer om blandt andet at indrette vestfløjen i den syv-længede Lindegård samt potentielt lave en ølbar i kælderen under gården. 

Det anslås, at det vil tage mellem 15 og 20 år at gennemføre alle projekterne. Prisen vil lyde på minimum 250 millioner kroner, som skal finansieres gennem fonde og midler fra kommunen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

- Ruinen ligger her i dag, og så skal vi have vand i voldgraven hele vejen rundt, så man får ideen af, at det her er fæstningsborg, siger Kalundborg Museums direktør Eskil Vagn Olsen.
- Ruinen ligger her i dag, og så skal vi have vand i voldgraven hele vejen rundt, så man får ideen af, at det her er fæstningsborg, siger Kalundborg Museums direktør Eskil Vagn Olsen. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

- Sådan nogle udgifter som disse skal ikke kun bogføres i udgiftskolonnen. Der er også en kolonne, der hedder investering. Hvis vi investerer i det her og får tusindvis af gæster til Kalundborg, eksempelvis fra krydstogsgæsterne, så bruger de alle deres penge her i byen i stedet for København og Roskilde. Så lægger vi jo pengene i byen, siger Hans Kurt Jørgensen.

Det første, projekt der bliver påbegyndt, er indretningen af Lindegården. Det vil koste op mod 30 millioner kroner.


Nyhedsoverblik