Stjålne hvalpe er fundet

En glad hundemor fik i dag besked fra Midt- og Vestsjællandspoliti om, at hendes seks stjålne hundehvalpe er fundet i god behold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De stjålne hunde er nu på vej hjem til to glade hundemødre, nemlig ejeren Heidi Felbig og den coton de tulear, der i onsdags fik stjålet sine kun 12 dage gamle hvalpe. Hvalpene er så små, at man frygtede, at de ikke ville kunne overleve uden moderen, men alle hvalpe er nu på vej hjem i god behold.

- Jeg er bare så glad. De ligger alle sammen og dier ved deres mor lige nu. Og de ser ud til at have det godt, siger Heidi Felbig.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi førte efterforskningen dem til en lejlighed i Høje Taastrup, og her sigtede man i dag en kvinde i 20'erne for hæleri.

Ifølge rygtet var der masser af frivillige politifolk, der meldte sig til at fragte de søde, små hvalpe hjem.


Nyhedsoverblik