Slog personalet og stak af med oksefileter

En mandlig butikstyv greb til vold, da han forsøgte at slippe væk fra personalet med stjålent kød i sin rygsæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I sin desperation for at slippe væk med stjålne oksefileter, blev en kvindelig ansat i SuperBest i Høng slået to gange af en 41-årig mandlig røver fra Slagelse. Politiet fandt senere frem til manden og anholdt ham.

Mistænkelig adfærd
En ansat blev tirsdag eftermiddag mistænksom over for manden, da hun så ham fylde en plastikpose med unaturligt store mængder af batterier og barberudstyr. Da en 51-årig kvindelig ansat forsøgte at fratage manden hans pose og rygsæk, slog røveren hende to gange. Herefter flygtede han fra butikken med et par oksefileter i rygsækken. 

Hurtig anholdelse
Inden for halvanden time kunne politiet dog anholde manden på en adresse i Høng og sigte ham for røveri.

- Oplysninger fra personalet i butikken samt videoovervågning var medvirkende til, at vi forholdsvis hurtigt fandt frem til manden og kunne sigte ham for røveri. Når en butikstyv tyer til vold, så er der tale om røveri, forklarer Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.


Nyhedsoverblik