Sejler kæntrede i jolle

Tirsdag aften blev en redningshelikopter sendt til Kalundborg Fjord, hvor en sejler var faldet overbord.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blev en våd omgang for en sejler, da han tirsdag aften kæntrede i sin jolle i Kalundborg Fjord.

Omkring klokken 19.26 fik politiet en anmeldelse fra en lokal, som fortalte, at nogle personer var i nød cirka tre til fem hundrede meter fra kysten.

Søværnets Operative Kommando (SOK) sendte en helikopter til området, hvor man opdagede båden, som lå med bunden i vejret.

- Mens redningsaktionen stod på, kom to mænd sejleren til undsætning, men de sørgede alle for at komme sikkert i land, hvorefter redningsaktionen blev afblæst, siger vagtchef Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.


Nyhedsoverblik